- 3 months ago
Follow the adventures of guests and employees at this seaside hotel in Denmark, between the years 1928-1945.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
Category
📺
TVTranscript
00:04¶¶
00:30¶¶
00:33¶¶
00:33Rigtig, rigtig kort.
00:35Det er bare...
00:40Hvem rører mit klavier?
00:42Nå, kan det være en anden, der starter?
00:44Med små fedhvide fingre?
00:58Er det ikke dem?
01:01Jeg troede, jeg havde glemt den.
01:03Det var en far, der lærte mig, da jeg var lille.
01:04Ja, men nu er de jo ikke kommet for at spille på klaver.
01:07Ja, så dejligt at være tilbage.
01:10Vognmand Larsen kunne godt huske mig.
01:11Han er altså en rar mand.
01:12Ja, og gift. Og over 70.
01:14Jeg siger jo bare, han er rar.
01:16Jeg sad netop i toget og læste om dem, fru Weisse.
01:19Og mig?
01:19De skal være brevkasseredaktører.
01:21Står det allerede i et bladet?
01:23Her. Der er også et fint billede.
01:26Åh, jeg håber for os.
01:27Jeg tror, der er skolen for mange breve.
01:29Jeg kan ellers få ægge i det eneste.
01:32Monique, de skulle se at komme op og få pakket ud, frygge Hansen.
01:36Jo. Jeg skal bo på nummer 12.
01:38Så synes jeg, de skal gå op på nummer 12 med deres bagage.
01:44Og jeg tror, de har stykket med.
01:48Stykket?
01:49Stykket? Vi skal øve.
01:50Ja, det har jeg. Også et til dem.
02:00Jeg ved ikke, hvor du har hørt, at hun skulle være blevet rask.
02:04For mig virker hun stadig noget bløds i hovedet.
02:06Jeg synes, hun virker sød.
02:07Jeg kan godt forstå, du var lidt svag over for hende, dengang hun var din elev.
02:11Det er algegnisk ikke.
02:12Hvorfor bliver du fint med at sige til de her brev?
02:15Så siger vi det.
02:17Jeg spørger lige, om der er kommet brev fra drengene.
02:21De ringede jo for to dage siden.
02:22Jo, men de har lovet at sende et postkort fra Himmelbjerget.
02:32Ja, ja.
02:35Hverken brev eller postkort.
02:37Nej, det sagde jeg jo.
02:40Hvad er det?
02:41Fra kvindesverden.
02:50Hold da op.
02:52Det må være til brevkassen.
02:57Det er jo helt vanvittigt.
02:58Altså, skal de ligge over flyet her, hvor jeg skal arbejde med Fryken Hansen?
03:02Vi skal vel ikke arbejde på sengen?
03:05Nej, selvfølgelig skal vi ikke det.
03:09Skal de absolut være nu?
03:11Jeg skal nok spørge Amanda, om der er et andet sted, jeg kan sidde.
03:14Tak.
03:15Det er ellers et brev fra en kvinde, der siger, at hendes mand ikke forstår hende.
03:21Nej, Frida. Vi har aftalt. Det var det sidste.
03:25Det gør ikke noget. Bare tag et til.
03:33Hvad er der?
03:33Det var ikke særlig pædagogisk, Martha.
03:35Nu er jeg heller ikke skolelærer.
03:40Vi tror slet ikke, du kom i dag.
03:44Sovnerodsformanden er død.
03:47Valter var nødt til at køre, så hun var nødt til at blive hjemme ved lille Ole.
03:50Han er forårsøge, indtil min mor kom.
03:53Han var helt frisk, da han gik i seng.
03:55Ole?
03:55Nej, sovnerodsformanden.
03:57Han var bare op og var død.
03:58Det er ikke noget vrøvl, Edith.
04:00Han var i hvert fald død.
04:01Men hvorfor var Valter nødt til at køre?
04:03Han sidder der i sovnerodet, Martha.
04:05Han dog valgt ind her i foråret.
04:06Det har jeg ikke hørt.
04:07Det har jeg altid fortalt dig.
04:08Ja, flere gange.
04:10Hvad er en sovnerodsformand?
04:12Det er ligesom en borgmester.
04:13Ja, så nu skal der altid vælges en ny allerede her i morgen.
04:16Og det har Valter sagt.
04:16Hvis der ikke er andre, så kan han godt.
04:20Valter?
04:21Det kan vel lige så godt blive ham som en af de andre.
04:29Det vil jeg se, før jeg tror det.
04:32Man er ikke smedmester, men derfra til at blive sovnerodsformand.
04:35Der er trods alt et stykke, Trine.
04:36Ja, han var helt frisk i går aftes, så brugte han ikke her til morgen.
04:39Så nu skal der vælges en ny, og det bliver måske Valter.
04:43Valter?
04:44Han blev jo valgt ind her i foråret.
04:45Jeg har godt nok aldrig troet, at han skulle blive sovnerodsformand.
04:48Nej.
04:49God.
04:51Så er det jo mig, der skal åbne den årlige bazar.
04:55Det er altid sovnerodsformandens kone, der gør det.
04:58Alle står der med deres brudderi og deres bagværk.
05:03Men det starter først, når jeg har sagt velkommen.
05:09Jeg er normalt ikke en, der kan stå der og tale, men ham er jo nødt til.
05:14Undskyld, Edith. Jeg må lige.
05:16Jamen selvfølgelig. Og jeg skal også op og skifte.
05:26Andersens badehotel?
05:28Ja, det er mig.
05:32Lige et øjeblik.
05:42Er der sket noget med Uwe?
05:44Ja.
05:46Gud skal lov.
05:53Ja.
05:53Jamen, det vil jeg gerne.
05:56Ja.
05:59Jeg hørte telefonen. Var det far?
06:00Nej.
06:01Han kunne det mindste ringe.
06:03Han har været væk i tre dage.
06:05Jeg aner ikke, hvornår han kommer tilbage.
06:07De må jo være færdige for længst nede i Rebiler og se op tilbage i Amerika.
06:11Nå, jeg er taget ned og børret med Fru Frik.
06:13Telefonen. Det var nede fra flygtningelejren.
06:16Ambitenten, der lærer Uwe dansk, han sagde, at den anden er syg i dag.
06:19Så jeg ville så skynde mig dernede, kunne jeg tale med Uwe.
06:22Amanda, er det klogt?
06:23Det vil jeg slet ikke diskutere. Jeg vil bare bede dig, hvis nu gæsterne spørger.
06:27Så er jeg taget til lægen i Aalborg igen.
06:30Hvad vil du sige til Frida?
06:33Hende tager jeg med?
06:34Du tager Frida med derned?
06:35Det mener du ikke, Amanda?
06:37Det kan jo godt være ham den anden er syg, men der kan jo komme andre.
06:40Hvis de bliver opdaget. Det er jo ikke for sjovt, at de render rundt med skydevåben.
06:44Nej, jeg skal nok passe på. Amanda, hør nu her.
06:47Mor.
06:47Det er på høje tid, Uwe får lov til at møde sin datter.
06:54Undskyld, ved de hvorfor der er lukket ind til radiostuen?
06:57Er der låst?
06:58Nej, men der sidder en sædel i døren, hvor der står reserveret.
07:01Jeg skulle ellers have hørt en udtjendelse om retssagen i Nyrenberg.
07:04Det må være fru Weisse.
07:06For jeg hørte, at hun spurgte fru Berggren, hvor hun kunne få lov til at sidde med sit brevkasse pjat.
07:12Så skal vi ikke forstyrre. Jeg ser om avisen er kommet.
07:18Det er da løjerligt. Er det nu også andre forbudt at bruge radiostuen?
07:22Du kommer der jo aldrig, Olke.
07:25Her taler jeg principper, Lydia.
07:37Frøken. Vi er lige kommet tilbage fra stranden og havde forventet, at de i mellemtiden havde skiftet sengelindet.
07:44Det ville vi også have gjort. Men vi har altså ikke fået det endnu.
07:48Fået? Hvad mener de?
07:50Frutørsen er blevet forsinket.
07:52Og hvem er så frutørsen?
07:55Hvad skal rulledamen?
07:57Bliver der vasket ude nu?
07:59Det har vi da hørt, Olke.
08:00Amanda synes, det bliver for meget for pigerne.
08:03Vi kommer ind og skifter, så snart vi har fået det renlindet.
08:05Ja, så må vi jo vente på det.
08:15Ved du egentlig, hvorfor vi skal gøre rent herinde hver dag? Når der ikke bor nogen?
08:19Edith siger, det er en af fru Berggrens gode bekendte, der plejer at bo her. Gør dit mig.
08:23Er han grevet?
08:25Fru Berggren vil have dig pænt, hvis han pludselig kommer.
08:28Det tror jeg bare ikke, han gør.
08:29Hvorfor ikke?
08:31Han mistede sin søn sidste år. Nede i Tyskland. Rigtig trist.
08:35Hvordan?
08:36Det ved jeg ikke.
08:42Her er rollehæftet, Edvard.
08:46Kom lige en engang.
08:51Luk døren.
08:55Bare så, de er med, fru Hansen, så er der ikke noget Edvard her.
09:01Det er hervejs.
09:02Ja, selvfølgelig. Men ikke når vi arbejder, vel?
09:06Jo, også når vi arbejder.
09:08Det kan jeg ikke, Edvard. Jeg skal nok huske det, når vi er sammen med andre, men ikke når vi
09:11er alene.
09:13Gud, tingene står på samme måde som dengang.
09:16Har du fortalt din kone om os?
09:18Hvorfor skulle jeg det?
09:20Da vi et kort, meget kort kendte hinanden, der var jeg jo ikke gift.
09:26Men du havde et barn med hende, så hun bør vel vide det.
09:29Hvem i alverden skulle have glædet af det?
09:31Jeg kan bare godt lide rene linjer, Edvard.
09:33Der er rene linjer.
09:35Alt er rent og smukt og glimt.
09:37Og nu synes jeg, at de skal til at gå ind på deres værelse, fru Hansen.
09:40Og så kan de jo passende læse stykket.
09:42Du.
09:44Jeg bliver ked af det, hvis du ikke siger du, når vi er alene.
09:47Ja, ja, ja.
09:49Jeg glæder mig sådan til at høre alle dine ideer.
09:52Da de fortalte, at det var dig, der skulle se de scene, tænkte jeg, det kan kun blive godt.
09:57Nu skal jeg nok gå ind og læse.
09:58Har du læst det?
10:00Læst det?
10:00Jeg gør det uden ad.
10:02Ja.
10:03Selvfølgelig.
10:09Lægen igen?
10:10Ja, desværre.
10:12Og jeg ved ikke, hvornår jeg er tilbage, så jeg tager bare Frida med.
10:14Det behøver de altså ikke for baggræn.
10:16Det er jo mange timer i bil, så det er rart med lidt selskab.
10:20Jo jo, hvis det er det, de ønsker.
10:21Frida?
10:22Hvad?
10:23Er du med ud og køre med mor?
10:25Hvornår?
10:26Lige om lidt.
10:27Hvis skal vi?
10:30Bare en lille tur.
10:32Mig og Utilia skal ned og finde sten.
10:34Men det gør vi så i morgen.
10:36Nej, jeg vil i dag!
10:39Det kan du altså ikke. Kom.
10:40Nej!
10:43Frida, hold nu op. Nu kører du med mor.
10:46Nej.
10:47Jo. Og så går du til stranden med Utilia i morgen. Kom.
10:57Hvordan går det, fru Weisse?
10:58Jeg tænkte mig, at hvis det ikke går om, da jeg sagde ja til det her, det er vist et
11:03større arbejde, end jeg havde forestillet mig.
11:05Hvad skriver folk?
11:06Det er udelukkende kvinder.
11:08Ja, det er jo også et dameblad.
11:09Det er alle sammen husmødre, der føler sig overset.
11:11Ja, det synes jeg, man kender.
11:14Hvad vil de svare dem?
11:15Det aner jeg ikke.
11:19Kommer de ikke lige ind?
11:25Jeg skal vel bare prøve at finde på noget opmuntrende, men jeg ved ikke.
11:31Hvad siger man til hende her?
11:33Hun har en forbindelse til en gift mand, men det er vist temmelig udsigtsløst.
11:39Han lover hele tiden at forlade sin kone, men ja, det bliver ikke til noget.
11:43Smed ham ud?
11:45Det mener jeg. Hun skal ikke finde sig i at blive brugt som gulvmåtte.
11:49Og det synes jeg, jeg skal skrive.
11:51Ja, måske med nogle lidt andre ord.
11:53Er de ikke enige, fru Frik?
11:56Jo.
11:58Det forhold virker temmelig udsigtsløst.
12:04Nå, der er et rigtigt møde i forsamlingshuset, hvad?
12:07Hvad er det, Edvard?
12:10Pfff!
12:11Undskyld. Jeg må hellere...
12:17Hvad ville du, Edvard?
12:19Nej, nej, nej, nej. Du skal da endelig ikke lade dig forstyrre, når du er i gang med dit vigtige
12:23arbejde.
12:26Hvordan går det med Kitty Hansen? Er I begyndt at øve?
12:29Hun læser.
12:31Det er her.
12:33Er det stykket?
12:34Ja.
12:35Er jeg pludselig stykket nu?
12:37Nu?
12:38Ja, er det ikke mærkeligt? Lige pludselig er det et helt andet stykke end det, som jeg sagde ja til.
12:43Hvad var det for et stykke, du sagde ja til?
12:44Det er sødværende i Ibsen.
12:47Det er som hende, den sure, der forlader mand og børn.
12:49Nå, i et dukkehjem?
12:51Ja, i et dukkehjem.
12:52Jeg forsøgte at få fat i direktør Conradsen, men han var der ikke.
12:56I stedet får jeg hans sekreter i røret, som havde den frikhed at påstå, at det hele tiden har været
13:00meningen, at det var det der.
13:02Jamen se, det ved jeg tilfældigvis ikke er sandt.
13:04Og det kan ikke være dig, der har misforstået. Nu, når du hørte, at det var Ibsen, så...
13:07Nej.
13:10Når vi døde vågner.
13:13Hvordan er det?
13:14For skulle jeg vide det fra? Jeg har aldrig set det. Jo, måske engang i Oslo.
13:18Men deroppe, der forstår man jo ikke et muk af, hvad de siger.
13:24Jeg havde så mange smukke idéer til, hvordan Nora skulle smække med den dør. Så mange.
13:30Det var ærgerligt.
13:31Så bliver potluttet Kitty Hansen, og så er det et helt andet stykke.
13:35Ved du, hvad jeg tror, det er, det handler om?
13:37Ja, at teatret har snydt mig. Det er det, det her handler om, Helene.
13:40Og det er ikke fordi, du har fortrudt, at du sagde ja til at sætte i scene, og nu leder
13:43jeg efter et påskud til at...
13:44Rød bør freud.
13:45Jeg glæder mig til at sætte i scene.
13:48Glæder mig.
13:49Skal du så ikke læse stykket?
13:51Det kan være, det er godt.
14:11Undskyld. Der er et telefon, så jeg vil bare høre, om de er her.
14:15Jeg står jo lige her.
14:16Jeg har fået at vide, at jeg altid skal spørge gæsterne, om de er her, før jeg siger det i
14:22telefonen.
14:23Hvem har dog sagt det?
14:25Hervejse.
14:25Det gælder kun for Hervejse. Ikke os andre. Vi er ikke så sarte. Hvem er det?
14:30En herre. Han sagde, at han hed Leslie.
14:33Det er min søn.
14:47Goddag, Leslie.
14:48Ja, det er simpelthen bare mig.
14:49Hvordan går det?
14:51Jeg vil gerne ham og frabe, at du udgiver dig for at være min søn.
14:53Jeg måtte jo ikke bruge prokurist Bertelsen.
14:56Du må ikke bruge noget som helst.
14:57Og jeg vil slet ikke have, at du ringer. Det har jeg sagt.
15:00Jeg vil bare høre, om ikke vi skulle tage en lille tur i klitterne igen?
15:03Nej, det skal vi ikke.
15:05Det var så hyggeligt sidst. Du kunne også bare komme herop til mig.
15:09Hvad er perspektivet i det, Bent?
15:12Perspektivet?
15:13Du er ikke et hak bedre end alle de mænd, der mundrer sig med et lille sidespring.
15:17Mens de lover og lover at forlade deres koner.
15:20Ej, det har jeg aldrig lovet.
15:21Nej, ikke engang. Det kan du finde ud af. Farvel, Bent.
15:56Jeg har bare et spørgsmål til stykket. Må jeg forstyrret øjeblik?
15:58Nej.
16:00Det er helt kort.
16:02Det er øvrigt. Meget interessant. Virkelig godt valgt, Edvard.
16:06Jeg vil bare høre dig om Irene og Rubik.
16:09Hvem?
16:11Irene. Kvinden jeg spiller, og professor Rubik, som du spiller.
16:14Kan jeg ikke vente?
16:15Jeg vil bare lige høre. Når de møder hinanden igen efter mange år, er hun så død?
16:21Døds?
16:21Ja. Fordi Irene, hende jeg spiller, hun siger her.
16:27Med dig er det en helt anden sag, for du er jo i live endnu.
16:31Er det så, fordi jeg er død? Det er lidt uklart.
16:35Men måske giver det mening, når jeg har læst det hele.
16:37Ja. Måske.
16:40Du vil hellere vente, så vi tager alle spørgsmålene samlet.
16:42Ja. Det er vel værste uart.
16:46Jeg anede forresten ikke, at fru Frik var her.
16:49Fru Frik?
16:50Ja, jeg kom for sent til frokosten, fordi jeg sad og læste.
16:52Der så jeg hende komme ud.
16:54Hun så heldigvis ikke mig.
16:56Hvis jeg havde vidst, hun var her, så var jeg jo ikke kommet.
16:58Når man tænker på alt det, der skete med hendes mand dengang.
17:01Hendes mand er død og bort.
17:03Det ved jeg godt.
17:05Men det var min skyld.
17:07Nej, Kitty. Det var hjertet.
17:11Hjertet?
17:13Åh, gudskelov.
17:26Fjorten.
17:28Femten.
17:29Sejsten.
17:30Er du sikker på, at de er der alle sammen?
17:32Et i dag som mig, der får balladen, hvis ikke alle mærkerne er der, når der kommer kontrol.
17:35Men det gør der jo ikke.
17:36Det kan du da ikke vide.
17:38En sovnodsvormand får ekstra smørmærker.
17:41Hvorfor skulle han nå det?
17:42Ja, der kommer det fine folk til spisning.
17:44Ampemanden kommer en gang om året.
17:46Det har jeg slet ikke nok tøj til.
17:48Så må jeg forsøge flere kjoler.
17:50Det må Valder simpelthen finde sig i.
17:51Jeg kan ikke grænne rundt af hende samme kjole hver gang, der kommer frem med det.
17:54Nu skal han jo lige vælges først.
17:57Det er jeg da godt klar over, Martha.
18:05Nå, der var liv.
18:07Øh, værelse 1 er det stadig ledigt.
18:09Ja, der har jeg ikke boet nogen siden.
18:10Her ser jo prejste.
18:11Nå, og nu er han der igen.
18:13Ja, det kan jeg se.
18:14Og velkommen.
18:15Tak, frøen.
18:17Vi er skråbsultne efter den lange køretur.
18:19Kan vi få lidt smørbrød?
18:20Ja, selvfølgelig.
18:21Jeg giver lige besked i køkken.
18:25Jeg synes nok, det var dig at høre det.
18:28Og herr Serup.
18:29Goddag igen, fru Madsen.
18:31Jeg troede, de var rejst tilbage.
18:32Ja, det var også planen.
18:33Men jeg har forlænget mit ophold.
18:36Gik det godt i Rebil?
18:37Det gjorde det, ja.
18:38Det var en stærk oplevelse at stå sammen med...
18:41Hvor mange var vi, herr Madsen?
18:4335.000.
18:44Hold da op.
18:46Så mange?
18:47Ja, det viser jo de stærke bånd mellem Danmark og Amerika.
18:51Jeg har jo ikke været hjemme i Danmark sinds 33 år.
18:56Så det var en meget personlig experience, det må jeg sige.
18:59Den ene erindring efter den anden fra min barndom og ungdom er dukket op.
19:03Så kan jeg godt forstå, de er nødt til at blive lidt længere.
19:05Det forbavser nu mig selv.
19:07For normalt er mit liv styret af business.
19:10Jeg føler lidt, at jeg...
19:14Øh...
19:14Hvad er det nu for et ord, vi brugte på vej herude i vognen, Madsen?
19:18Det vi gjorde i skolen.
19:20Pjekker.
19:21Ja, pjekker.
19:23Ja, men det kan ikke være anderledes.
19:26Også derfor, jeg blev så glad for deres mands forslag.
19:29Hvad for et forslag?
19:31Smørbrødet lige vil være klar.
19:33Dejligt, så lad os gå ind og spise.
19:35Geo!
19:37Hvad for et forslag?
19:38Jeg har bare tilbudt at hjælpe ham med at finde en ferieejendom herovre, ikke?
19:41Skal du nu bruge din ferie på at finde en ejendom?
19:44Therese, det er hurtigt gjort.
19:45Jeg er så tæt på at lukke en stor aftale.
19:48Om hvad?
19:48Et kæmpe byggeri i Milwaukee.
19:50Over i Amerika, der har de noget, der er et mavl.
19:52Eller så er det sådan en masse forretninger, der er samlet et sted.
19:55Og op over er der en skyskrabber.
19:57Og der kan jeg komme med.
19:58Kan det ikke gå op og hente Amanda?
20:00Og så sige, at hun skal komme ned og hilse pænt på Acerum.
20:03Åh, det bliver svært. Hun har kørt.
20:05Hvor fanden har hun kørt hen?
20:07Bru Bergegrind kan være her omkring kl. tre.
20:10Ved hun, at de har talt med mig?
20:12Nej.
20:12Det skal hun heller ikke. Jeg kender ikke noget til det her.
20:16Ja, Søgaard. Hvor mødes de henne?
20:18I plantagen.
20:21Det forlatteskuer nede i skillet er nok bedre.
20:23Der kan de tale i ro.
20:27Ene Woldsen.
20:29Forstyrrer jeg dig, Morten?
20:31Nej. Nej, overhovedet ikke.
20:34Jeg vil bare fortælle dig, at vi fik jo en ordentlig skylle herop i nat.
20:38Men der kom ikke en dråb gennem talen.
20:40Det har du altså gjort godt.
20:42Ja, det er jeg glad for at høre.
20:43Og du skal nok ved lejlighed alligevel få techmanden til at kigge på det.
20:46Ja, det gør jeg så.
20:50Men så er det ved at være sidste dag i lejren.
20:53Ja, den kommer desværre til at være her nogen tid endnu.
20:56Nej, jeg mener for dig.
20:58Jamen er det ikke nu englænderne stopper?
21:00Jo, det er på onsdag.
21:03Så kan du endelig komme hjem.
21:07Du ved jo, at de har tilbudt mig at fortsætte.
21:10Jamen det har du vel sagt nej til.
21:12Jeg har løbet dem svar i morgen.
21:14Altså du har givet dem mere end rigeligt, Morten.
21:17Når jeg tænker på alt det du har gjort for både England og Danmark.
21:20Så får det jo til at lyde som om det er mig alene, der har vundet krigen.
21:24Jamen du har i hvert fald gjort nok.
21:27Vil du ikke love mig, at du siger nej og rejser hjem til din familie?
21:31De savner dig.
21:33Jo, jo.
21:34Hvis de kan finde en anden.
21:36Jamen altså det kan de da helt sikkert.
21:40Lige et øjeblik, Morten.
21:42Der er nogen ved døren.
21:43Jeg kom bare ind.
21:47Jeg vil bare sige, at jeg har hentet af for Andersen.
21:50Jamen det var fint.
21:52Ja, det var Edith.
21:53Hun er lige over og hentet af.
21:54Ja, men øh...
21:57Vi taler sved så.
21:58Gud må hilse.
22:05Ja, det var Morten. Jeg skulle hilse.
22:06Tak. Har de hørt, at sovnerodsformanden døde i nat?
22:10Ja, det sagde posten.
22:12Det var da trist.
22:14Ja, ja, det var det da.
22:15Men nu skal der jo vælges en ny.
22:17Og da har Val der sagt, at hvis der ikke er andre, så er han altså parat.
22:21Nå, er han det?
22:23Ja, det må jeg nok sige.
22:25Ja, og så stod jeg lige over ved hønsen og kom til at tænke på kongefamilien.
22:29Og kongefamilien?
22:30Ja, det var jo en gang, hvor de var på vej op til Klitgården.
22:33Det gjorde de hold i Aalbæk.
22:35Og der var der sovnerodsformandens kone, der gav buketten.
22:38Ja, det ville jo så være dig, Edith, hvis Valder han bliver den nye formand.
22:55Har de virkelig våget dem helt herned, Haverland?
22:59Der er vejret, så det meldte ovenud, der tog hjemmefra.
23:02For beregnet?
23:04Jeg tror, vi slipper.
23:06De har opgivet den triste bog om Nürnberg, kan jeg se.
23:10Nej, jeg har den jo med.
23:11Jeg ville bare lige skrive en hilsen til Gauditmer.
23:15Amanda fortalte jo, hvad der var sket med hans søn, og det er jo ganske forfærdende.
23:21Har de også hørt, hvordan det skete?
23:23Nej.
23:26Wilhelm var jo i Hitlerjugend og blev sat til at kæmpe de aller sidste dage i Berlin.
23:32Han var kun 12 år.
23:34Ej.
23:35Ja.
23:40Hvordan kan man skrive noget trøstende til en far efter det?
23:45Ja.
23:47Nej, jeg tror, jeg venter lidt, når det brærer.
23:54Hvor har de gået der lille frika i dag?
23:56Hun er ude og køre med sin mor, så jeg har fri og vil gå en lille tur.
24:03De havde måske lyst til at gå med.
24:06Ja, men hvorfor ikke?
24:08Jeg tænkte, hvad siger de til at gå nord på, så vi slipper forsynet af de redsomme bunker?
24:14Den dansk-amerikanske herre er tilbage.
24:18Herre Sebro?
24:19Ja.
24:20Nå, jeg troede han skulle hjem.
24:21Det var vist også meningen, men han er blevet så begejstret fra Danmark, han bliver her lidt imod.
24:27Det skal man jo ikke bevægte ham.
24:33Har de så fundet en ny husbestyring?
24:36Nej, ikke endnu.
24:38Nej, jeg tror, jeg venter til efter ferien.
24:42Det kan jo også være, at de bliver gift igen en dag.
24:45Måndag.
24:47Man skal da aldrig sige aldrig her overlandet.
24:50Pludselig så kommer der en og napper dem.
24:55Ja, ja, måndag.
25:02Goddag.
25:03De kan ikke kende mig.
25:07Kitty? Hansen?
25:10Åh, frygge Hansen er det dem.
25:12Jeg var slet ikke klar over, at de var her.
25:14Vi er kommet i dag. Jeg skal øve et stykke med hr. Weisse.
25:16Jeg vil bare ud og trække lidt frisk luft.
25:19Jeg er virkelig ked af det, der skete dengang.
25:23Med mig og deres mand.
25:27Jeg er så frygtelig mange år siden.
25:30Og Otto er her jo ikke mere.
25:31Det har jeg hørt.
25:32Jeg havde det lidt vanskeligt på det tidspunkt. Jeg var ikke helt rask.
25:36Det glæder mig, at de har fået det bedre.
25:38Jeg har virkelig tænkt meget på, hvordan det må have været for dem.
25:41Det behøver de som sagt ikke bekymre dem om.
25:43Der sker jo noget med ældre mænd, når de møder unge kvinder.
25:47Alt det, de har savnet i deres ægteskab, når de pludselig ligger der med en betaget pige med unge bryster.
25:53Ej, undskyld. Det kommer til at lyde helt forkert.
25:56Men det var bare det, jeg gerne ville sige undskyld for.
25:59Jamen, det har de så gjort. Og nu har jeg det meget bedre.
26:03Tak, fru Frik.
26:05De krøller min kjole.
26:07Nøj, undskyld. Undskyld.
26:09Så, de bærer ikke den af.
26:13Hvorfor skulle jeg dog gøre det?
26:20Frule kone spørger om sukker.
26:22Det får hun altså ikke.
26:30Så er der lidt flødetulle.
26:32Fik du lidt sukker med også?
26:33Jeg har desværre kun lige til gæsterne.
26:36Ja, men de er også vigtige.
26:39Når dag, Tulle?
26:41På dag, Edith.
26:42Når er Tøger på havet?
26:44Nej, han kom ind her i morges.
26:46Nå. Man har vel hørt, hvad der er sket i sovnerådet.
26:49Ja. Selvfølgelig har han det.
26:53Det var da også de ringede til først.
26:55Men det er jo kun naturligt, når Tøger skal være den nye formand.
27:01Hvorfor skal han det?
27:02Han er jo næstformand, Edith.
27:06Så er det da ham, der står for tur?
27:10Nå. Ja, jeg har slet ikke tid til at sidde her og slutter.
27:16Tak for turen.
27:17Pas gennem at bære en kage. Så tøger jeg har lidt, han kan tage med til møde i morgen.
27:28Trine, kom lige.
27:29Hvad er der?
27:30Fru Fjellsøs kort.
27:31Hvad er der med dem?
27:32Jeg åbnede vinduet, da jeg skiftede på sengen, og så blev det gennemtrækt, og så fløj de af sig ud.
27:36Nogen af dem.
27:38Trine! Du måske hjælpe mig.
27:40De ligger nede i tagrammen.
27:42Hyggeligt.
27:43Ja, se, hvor bærkroppet til ballen kommer.
27:46I hvert fald ikke til at gøre mig tilkring én gangens hjemmefælde sammen.
27:49Jeg er her for at spille French.
27:51Hun har masser af andre spil.
27:53Hun opdater aldrig.
27:57Har de fortalt nogen, de er taget herned?
27:59Pund min mor.
28:00De andre tror jeg er til lægen.
28:05Jeg er virkelig taknemmelig for deres hjælp her, Søgaard.
28:09Jeg venter herude.
28:12Hvad skal vi, mor?
28:13Vi skal lige herind.
28:31Goddag, Frida.
28:35Jeg er heller Uwe.
28:37Hvor er jeg glad for at møde dig.
28:40Tak for den fine sten.
28:42Det var Uwe, der fik den sten, du fandt.
28:45Den skal min far altså have.
28:52Uwe er din far, Frida.
29:01Min mor havde også Frida.
29:04Du ligner hende, visste det der?
29:08Jeg forsteer jo.
29:09Jeg måske, hvad det er sige.
29:12Hvad siger han, mor?
29:15Jeg siger.
29:17Du er den sødeste pige, jeg någensinde har mødt.
29:26Åh, her ser hun.
29:28Jeg fandt den lokale avis dernede.
29:30Og det viser sig, at der faktisk er et par ejendomme,
29:32så man måske kunne have deres interesse.
29:34Er det sandt?
29:35Ja.
29:36Kom lige ind.
29:40Vi kunne tage ud og se på ejendommene i morgen, hvis de havde lyst.
29:44Jeg er så taknemmelig for deres initiative, Amazen.
29:46Langt mere end de aner.
29:48Min hustru har lige meddelt, at hun rejser herover.
29:52Åh, der kan man bare se.
29:53Ja, det lykkedes mig langt om længe at få telefonisk forbindelse.
29:56Aha.
29:56Og da jeg så fortalte, at jeg ville blive her lidt længere for at finde en ejendom,
30:00så var hun ikke i tvivl om, at hun var nødt til at komme.
30:03Ejendomme og indretning er Ellinors store lidenskab.
30:07Al vores huse har hun valgt.
30:09Så hendes far har fået det bedre?
30:12Min svigerfar har været døende de sidste ti år.
30:15Det er ikke nemt, når man har et jernhelbred.
30:21Det var vist lidt indiskræt. Sorry.
30:24Nå, lad os se, hvad de har fundet.
30:26Nu skal I se.
30:32Har du noget med at åbne et vindue?
30:48Har du læst stykket, Edvard?
30:51Har du?
30:53En hån.
30:54En hån? Hvordan? Mod hvem?
30:56Mod mig.
30:58Henrik Ibsen havde vel næppe dig i tankerne?
31:01Nej.
31:01Men det har direktør Kronersen.
31:05Det er hans infame måde at hævne sig på.
31:08Ovenpå min lille kontrovers med herbånerose.
31:12Jeg tror ikke, jeg forstår Edvard.
31:13Ved du, hvad stykket handler om?
31:14Nej.
31:15En udbrændt billedkunstner, som er på ferie med sin kedelige kone.
31:18Og så løber han ind i sådan helt tilfældigt sin tidligere model,
31:21som han vist nok har haft et forhold til, og så går de i døden sang.
31:24Nå, det var trist.
31:25Kan du slet ikke se det?
31:27Altså, det er jo sådan, at Tørre Conrad ser på mig som en udbrændt kunstner,
31:31der er gået helt i stå.
31:32Det er, når du bilder dig ind, Edvard?
31:34Bilder mig ind?
31:35Stykket foregår på et badehotel.
31:37Et badehotel, Helene.
31:38Og den tidligere model, hvor tror du, hun kommer fra?
31:42Hun er lige blevet lukket ud fra Tossernestalsen.
31:44Det skulle da være derfor, jeg er blevet udstyret med Kissy Hansen.
31:47Nå, men der er én ting i den historie, der ikke passer.
31:49Du har ikke en kedelig kone.
31:51Det er et baghold.
31:52Det er en hån.
31:52Det er en hævn.
31:53Jeg har kun fået det her stykke for, at publikum kan sige,
31:56nej, hvad er det sjovt, nej, hvad er det morsomt.
31:59Han spiller jo bare sig selv.
32:00Jeg skal hverken iscenesætte eller optræde i det magtværk.
32:07Nu går vi ned og spiser, og så tænker du lige lidt over det.
32:09Jeg har ikke brug for at tænke.
32:10Jeg har taget min beslutning, Helene.
32:28Når jeg hører, at de tænker at købe en ejendom herovre.
32:32Det er korrekt.
32:34På Hermannsens forslag.
32:37Han har været så kein to offer his hjælp.
32:40Betyder det, at de flytter tilbage til Danmark?
32:42Ej, herr Serums vigtige virke er jo i Amerika.
32:45Det her er kun ting som en ferieegendom.
32:47Jeg læser i øjeblikket om de rystende forbrydelser mod menneskeheden,
32:53der afsløres her under processen i Nürnberg.
32:55Ja, det var godt, vi fik stanset tyskernes one with.
32:58Ja.
33:00Hvordan vil de så karakterisere de to atombomber amerikanerne smed over Japan?
33:06Skulle vi nu ikke lige lade herr Serum få lov at nyde sin aftenkaffe i fred og ro,
33:10uden at han skal steds til ansvar for hele verdenssituationen, herr Aarland?
33:19Ja, mine damer og herrer, tillade mig at komme med en lille hyllest til den sceniske kunst,
33:27hvor man jo aldrig bliver svigtet.
33:29Øvendigt, Olga, vi skal lige høre.
33:31There's no business like show, business like no business I know.
33:37Everything about it is appealing, everything that traffic will allow.
33:44Nowhere could you get that happy feeling, when you are stealing that extra bar.
33:50There's no people like show, people they smile when they are gone.
33:56Yesterday they told you you would not go foul, that night you cope and that there you are.
34:02The next day on your dressing room they harm the star, let's go on with SU.
34:09The costumes, the scenery, the makeup, the props, the audience that lifts you when you're down.
34:16The headaches, the heartaches, the backaches, the flops, the sheriff who'll escort you out of town.
34:22The opening when your heart beats like a drum.
34:26The closing when the customers don't come.
34:31There's no business like show, business like no business I know.
34:38Still you wouldn't change it for a sack of gold.
34:41Let's go on with the show.
34:44Let's go on with the show.
34:49Let's go on with the show.
34:50Go on!
34:58Go on!
35:00Go on!
35:00Frygge Hansen, nu går de op og pakker det her skuffert.
35:03De rejser hjem i morgen. Der bliver ikke nogen forestilling.
35:09Og så kan jeg måske få lov lyd, ja?
35:12Ja ja, Olga.
35:14Var det fordi jeg sang? I var jo ikke for at ødelægge noget.
35:16Det var slet ikke det, Frygge Hansen. Det var rigtig fint.
35:19I think Edvard had a little bit of a little bit.
35:23For a little bit?
35:30What is it?
35:32You're probably not getting it wrong, Olga?
35:34No, not even though.
35:38Just a moment.
35:40When we came back from the coffee, there was a lot of stuff.
35:43Were it them that were in there at change the line?
35:46Is there anything else today?
35:48No, it was me.
35:51So it was them?
35:52Who opened the window and closed the door?
35:55That's what I'm going to do.
35:58It's quite a bit, when there's a court in the window.
36:05I'm sorry.
36:06I think I have a game game there.
36:08No, thank you.
36:10It's not a court.
36:14For Fri, they have maybe a fresh set of court?
36:17What?
36:19Nej.
36:20I'm a little tired.
36:22I think I'll go to the room.
36:24Yeah, it was.
36:29It was so...
36:30It was so sweet.
36:31Now they can't play.
36:34They can't play.
36:35Now they're only three.
36:36So they don't need so many court.
36:46You're so sweet.
36:48Thank you for helping.
36:52You're so sweet.
37:03Thank you for helping.
37:37That was a great surprise.
37:40I have a question for you.
37:41Yes?
37:42Are mine bryster for young?
37:46Are your bryster for young?
37:49It's a very simple question.
37:51Are mine bryster for young?
37:56Are your bryster, Alice?
37:58Are you completely underwitted?
38:02Hvis ikke det var, fordi du altid smider røret på, når jeg ringer til dig,
38:05så vil jeg røre ved dem lige nu.
38:09Så gør det.
38:12Edvard?
38:13Må jeg sige noget?
38:14Nøj.
38:16Hvorfor gør du egentlig ikke ligesom i sangen?
38:18Jeg mener, the show must go on.
38:23Hvorfor viser du dem ikke bare, at du kan lave en fantastisk forestilling?
38:26Du lyder fuldstændig som noget fra et indede brevkasse, Aline.
38:30Godnat.
38:33Godnat, Edvard.
38:45Godmorgen.
38:46Godmorgen.
38:47Din far skal ud og se på ejendommen med Hacerup, så jeg ville høre, om Frida havde lyst til at
38:51tage til stranden med mormor?
38:53Hun har allerede taget dig ned med Utilia.
38:56Hvordan gik det i går? I kom sent hjem?
38:58Ja, en lang køretur, mor.
39:05Kom lige ind.
39:14Det var en rigtig fin tur.
39:17Men det var så rørende at se Uffe og Frida sammen.
39:22Ja, man skulle næsten tro, at de bare havde kendt hinanden altid.
39:27Det føltes bare...
39:30Det føltes så rigtigt.
39:33Og Arsøgaard gav os lov til at være sammen hele tiden.
39:37Det er jeg glad for at høre, Amanda.
39:38Jeg har også fundet ud af, hvad man skal skrive til.
39:41Han hedder Johannes Kærbøl.
39:43Han er leder af alle flygtningelejrene.
39:46Arsøgaard synes, der er så mange ting, der taler for, at Uffe kan få lov til at blive i Danmark.
39:53Ja, det tror du ikke på, kan jeg se.
39:55Ja, det siger jeg ikke.
39:56Altså, Uffe er ved at lære dansk.
39:59Han er talsmand i lejren.
40:00Han har jo et barn her, og han har aldrig været nazist.
40:04Tværtimod, så var han jo med til at bekæmpe Hitler.
40:07Det er da ved at prøve.
40:08Ja, det har jeg da også tænkt mig.
40:12Hvad så, hvis det lykkes?
40:15Hvad tror du, gæsterne vil sige og pigerne?
40:17De ved jo ikke, at han er Fridags far.
40:19Jamen, det skal de nok få at vide.
40:22Men nu tager jeg én ting ad gangen.
40:24Ja, og du kan være ganske rolig.
40:26Fridags siger ikke noget. Jeg har talt med hende.
40:36Går du allerede?
40:38Jeg skal tilbage og se, om de har gemt lidt morgenmad.
40:41Ja, men det kan du også få her.
40:43Nej, tak.
40:44Det var utroligt dejligt i nat.
40:47Vi ses igen, ikke?
40:49Det tror jeg ikke.
40:50Du kan ikke bare komme og gå på den måde. Jeg bliver vanvittig.
40:54Så lad os sige, at vi ses, når du har fået talt med din kone.
41:03Ja!
41:06Ja, men jeg er også klar til at køre.
41:08Måtte jeg komme ind et øjeblik?
41:10Ja, selvfølgelig. Kom ind.
41:16Vi kommer nok til at udsætte vores lille udflugt lidt.
41:18Nå?
41:19Ja, jeg tager til København for at tage imod min hustru.
41:21Nå, jeg troede, at hun skulle komme senere. Skulle hun ikke med damperen?
41:25Og hun flyver til London og derfra til København.
41:27Jeg glæder mig til, at de skal møde hende.
41:29Ja, sammen her, sammen her.
41:31Også i forbindelse med vores samarbejde, herr Madsen.
41:34The company blev startet af hendes far.
41:37Nå, nå. Det var jeg slet ikke klar over.
41:40I troede, at I var kørt?
41:41Ja, men nu skal jeg have Serup til København og hente sine hustru, der kommer med flyveren.
41:45Så vi går ud og kigger på de andre, når de kommer tilbage.
41:49Jeg kunne ikke få dem til at gå lidt i forvej.
41:53Hvor... Hvad les?
41:54Ja, de ved jo nogenlunde, hvad det er, vi leder efter.
41:57Havde de mulighed for at tage første tur rundt og så sortere det værste fra?
42:03Ja, selvfølgelig.
42:05Jeg er meget at tage glæmning.
42:07Jamen, det manglede dig bare.
42:08For min hustru, hun bliver så hurtigt træt.
42:11Det ville være en stor hjælp, hvis hun ikke skulle trækkes igennem det hele.
42:14Ja, ja.
42:17Nå, morgenmanden.
42:18Hvor vel, fru Madsen. Og på gensyn.
42:22Høj, høj.
42:25Jamen, det er da dejligt.
42:27Du skal være hans bydreng, mens han tager over og tager imod sin sarte hustru.
42:30Hold din kæft, Therese.
42:39Ditmer.
42:44Der var Manda.
42:46Og er det dejligt, du kommer. Er Philip med?
42:48Nej, jeg fik bare lyst til at køre en tur.
42:53Må den godt her?
42:55Ja, det går fint.
42:57Hvad med jer?
42:58Jo, jo, jo. Det...
43:01Det går.
43:04Kom nu ind.
43:07Jeg henter noget kaffe.
43:09Nej, nej. Det behøver du ikke, Amanda.
43:18Har du hørt fra Philip?
43:21Næh, er han ikke hos dig på Frisenholm?
43:25Han tog afsted for en lille uge siden.
43:28Hvorhen?
43:29Det ved jeg ikke.
43:31Han kørte bare.
43:34Er der sket noget, Ditmer?
43:36Det håber jeg ikke.
43:38Jeg vil bare ikke rigtig holde mig ud længere.
43:40Så skal jeg ikke fortænke ham evig.
43:41Han fik det mest mundt for selskab.
43:43Mig.
43:43Og min mor.
43:48Jeg tænkte, at han måske var taget herud.
43:49Nej, jeg har ikke...
43:50Jeg har ikke talt med ham.
43:51Jeg ved ikke for længe.
43:54Jeg kører bare igen.
43:55Nej, det gør du da ikke.
43:57Nu er du lige kommet.
43:58Dit værelse er klar.
44:01Er det?
44:02Ja, det er.
44:04Du kører da ikke nu.
44:05Du bliver her i hvert fald i nat.
44:14Hvad sagde Valter?
44:16Valter?
44:17Hvad mener du?
44:18Jeg har jo ikke lige talt med ham.
44:20Nej, hvordan skulle I det, Martha?
44:22Men spurgte efter dig.
44:23Har du ikke set ham?
44:24Nej, jeg var ude på terrassen.
44:26Og jeg troede, du var ovenpå.
44:27Ja.
44:28Der var en del, der trådte på siden af.
44:30Men det behøver jeg vel ikke fortælle damerne.
44:33Det er bare at gå en tur ned ad stranden og se alle de beskidte bunker.
44:37Jamen det var dem, vi kaldte gode landsmænd, der gik og byggede der.
44:41Og efter min mening, så går der altså for langsomt med at stille dem sig regnskab.
44:45Det kan der jo være noget om, fru.
44:47Åh, der kommer deres hustru.
44:49Ja.
44:50Det er hyggeligt at hilse på deres mand.
44:54Og vi andet, vi andet det jo ikke, at han sidder i sovnerådet.
44:59Nej, men nu skal vi ikke få styr mere.
45:02Ja, vi skal også ud og gå.
45:04Nå, ja, men så vil jeg ønske de damer en god tur.
45:07Åh, mange tak.
45:08Tak.
45:09Ja, tak.
45:11Nå, kom morgen, Ka.
45:12Ja, tak.
45:18Du har da virkelig gjort indtryk, hva'?
45:20Åh ja, det er nogle rare damer.
45:22Og hvordan gik mødet så?
45:23Var Tøger glad for at blive formand?
45:25Hadde Tulle bakt en kage?
45:26Åh, jeg kan simpelthen ikke holde en ud.
45:27Åh, ja, ja, ja.
45:29Vi fik både kaffe og kage.
45:31Ja, men Tøger han hang lidt med næbet.
45:33Hvorfor det?
45:34Jo, for der var flere, der minder om alle de fisk, han havde solgt til tyskerne.
45:37Ja, det er så, de ville ikke ham.
45:40Bliv det ikke ham?
45:41Hvem blev det så?
45:43Ja, ja, ja, du kan jo bruge at gætte, Edith.
45:50Åh.
45:51Åh.
45:51Så så, min tøs.
45:53Så holder Edith sikkert snart op nu, hendes mand er blevet sovnerodsformand.
45:57Nej.
45:58Nej, du må ikke se det, Lydia.
46:00Så har vi kun de to unge, der går og smider vores ting ud af vinduet.
46:05Åh.
46:19Hvad laver de?
46:21Jeg rørte det ikke.
46:22Hvad laver de her?
46:24Jeg venter på vognmand Larsen.
46:26Hvorfor så i alverden det?
46:29Men du sagde jo i aftersiden, at det ikke blev til noget.
46:33Ja, det må være en misforståelse.
46:39Tag deres lille kuffert.
46:41Gå op på deres værelse og tag deres tøj af.
46:44Så kommer jeg.
46:46Skal jeg tage mit tøj af?
46:48Deres overtøj?
46:50Altså, vi skal i gang med at arbejde, ikke?
47:02Der er telefon hervejse.
47:04Hvem er det?
47:06Direktør Conradsen fra teatret.
47:08Skal jeg sige, at de ikke er her?
47:09Nej, nej.
47:10Stil den bare op.
47:13Hjertelig god formål der i direktør Conradsen.
47:16Hvad kan jeg gøre for dem?
47:18Altså...
47:19Som ikke jeg ved, så er det dem, der har lagt adskillige beskeder om, at jeg skulle ringe tilbage.
47:23Nå, jamen, det var jeg ikke hård.
47:24Så det er altså ikke aktuelt længere?
47:27Jeg vil simpelthen bare gratulere dem.
47:29Det er godt fundet på.
47:30Men øh...
47:31Jeg tager handsken op.
47:33Altså, de taler i tåger.
47:35Jeg vil så fortælle dem, at de tåger, de er lettet i mit hoved.
47:38Jeg kommer til at lave den mest fortrygende forestilling.
47:41Som nok skal få de døde til at vågne.
47:45Nå, men hvis det ellers ikke var noget, de ville, direktør Conradsen, så vil jeg ønske det med en henrivende
47:51sommer.
47:52Den lille fryken Hansen, hun venter nemlig. Vi skal arbejde.
47:54Farvel, farvel.
48:06Du har tænkt dig at lave den alligevel?
48:08Ja, er det utroligt.
48:09Jeg vågnede her i Mors, og så tænkte jeg, at jeg lavede den mest fantastiske forestilling.
48:14Og det kom bare til dig.
48:17Sådan er det at være kunstner, Ville Helene.
48:19Sådan er det at være kunstner.
48:32Okay, vil jeg se? Jeg har fundet en stem og hund i.
48:36Nej, hvor er den flot.
48:39Jeg skal min far have, når jeg ser ham igen.
48:42Din far?
48:44Ja.
48:45Hvornår har du set ham?
48:47Det må jeg ikke sige.
48:54Det herzige engang.