- 5 weeks ago
Follow the adventures of guests and employees at this seaside hotel in Denmark, between the years 1928-1945.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
EXCELLENT comedy drama series from Denmark, with English subtitles. One of the highest rated shows in Denmark. You will enjoy this series.
Category
📺
TVTranscript
00:00guitar solo
00:41Din far er først lige kommet ned for at undgå hermolin.
00:45Det er så barnligt.
00:46Der er heller ikke brev i dag.
00:49Fra flygtningeadministrationen.
00:50Det var 14 dage siden, jeg skrev.
00:52Amanda, jo længere tid der går, før du hører noget,
00:54jo større chancer, tror jeg, der er for, at de giver Uwe lov til at komme herop til hjem.
00:57Hvorfor skulle der det?
00:59Det nemmeste er, at der er givet afslag.
01:01Alt det, du har fortalt dem om Uwe, det gør indtryk.
01:04Jeg håber, du har ret.
01:09Er du for meget med vasketåret?
01:11Nej, nej, nej.
01:12Vi er 11 sad.
01:13Og vi savner i hvert fald ikke Tulle Tøresen.
01:15Nej, hende glemmer vi.
01:16Det er nok mere hende, der ikke kan glemme os.
01:18Hvad mener de?
01:19Valg har hørt både Tulle og Tøres snakke.
01:22Om dem og Frida.
01:23Og Fridas far.
01:25Ja, men så må de snakke.
01:28De bliver nødt til at vende sig, til vi kommer til at bo heroppe alle tre.
01:31Jeg vidste bare det med Tulle.
01:32Jeg vidste det.
01:47Nå, Målin.
01:49Hr. Madsen.
01:50Jeg troede kun, at de blev her kort.
01:53Det er også min plan.
01:55Men med kort, der troede jeg, der var tale om en enkelt dag.
01:58Måske tog.
01:59Ja, så må de have misforstået.
02:01Hr. Madsen.
02:01Jeg vil i hvert fald ikke rejse den nu.
02:03Det lavede de.
02:59Er det dem her, Målin?
03:00Ja, det er så end bare mig, Frønge Hansen.
03:06Jeg leder efter noget at læse i.
03:09Har de været nede og badet?
03:11Nej, jeg synes, det er lidt for koldt.
03:13Jeg håber, det bliver varmere op ad dagen.
03:14Ja, det må vi da håbe.
03:17Jeg troede ikke, de er strikket.
03:18Hvad bare?
03:22Nå, jeg vil være forkert på.
03:25Hvorfor er det fjollet?
03:32Frygten Utilia.
03:33Jeg håber ikke, jeg vækker dem, hvis jeg er oppe om natten.
03:37Nej, det gør de ikke.
03:38Der er et gulvbræt inde på mit værelse, der knirker.
03:40Noget er så forfærdeligt.
03:41Jeg prøver hele tiden at huske, hvad det er for et for at undgå træet på det.
03:43Men det lykkes mig alligevel at ramme det hver gang.
03:45I gamle huse knirker gulvet jo.
03:48Men jeg har aldrig været forstyrret noget inden fra dem, Frygten Hansen.
03:50Gud skal lov.
04:05Er de klar?
04:06Klar.
04:07Ville de ikke med til stranden med Frida og mig?
04:10Åh, det er jeg glemt.
04:12Ej, jeg tror ikke.
04:14Er de sløj?
04:15Ej, jeg troede ikke, jeg kunne chokeres mere.
04:22Men Rudolf Høst viden ud i savn.
04:24Uden den mindste fortrydelse fortæller han om, hvordan han har udryddet to millioner mennesker i Auschwitz.
04:31Han beskriver helt følelseskoldt, hvordan han tog på studierejse til Treblinka,
04:37for at se, hvordan de greb udrydelserne an der.
04:40Og det mente han kunne forbedres.
04:41Ja, han bruger udtrykket forbedres.
04:45Han har siddet tilbage i Auschwitz, hvor jeg skal spare dem for detaljerne.
04:51Ja, tak.
04:51Jeg læste et sted, at disse bødler, efter de har slået i hundredvis, tusindvis af mennesker ihjel,
04:59tager hjem efter fyraften og leger med deres børn.
05:04Hvordan skal vi nogensinde kunne fatte, at vi i os kan rumme så meget ondskab?
05:13Utilia, skal vi ikke starte gå?
05:15Jo, det skal vi. Vi kommer nu, Frida.
05:18Gå i bare.
05:19Jeg er ikke rigtig oplagt.
05:21Nej.
05:22Men de er i hvert fald færdige med den bog.
05:27Resten af sommeren kan den ligge her.
05:34Vær så god.
05:35Niels Holgersen, som jeg lånte dem.
05:37Her kan de læse om grovgæst på eventyr i Lapland.
05:39Det vil gøre dem godt.
05:47Du er nemme at finde.
05:53Var det mor?
05:55Det er det, jeg er ved at finde ud af.
05:58Det er vist også sådan, din bestyrelsesformand føler det.
06:00Herre Brockmann.
06:02Har han nu ringet til dig igen?
06:03Han er meget ked af din beslutning og håber på, at jeg kan tale dig til...
06:07Fornuft?
06:09Nej.
06:10Nej.
06:12Skifte mening.
06:13De vil frygteligt gerne have det malede portræt.
06:15Og de er rigtig kede af, at du har sagt nej.
06:17Men det har jeg.
06:18For jeg ved godt, hvad der går ud på.
06:19Bestyrelsen vil have mig klasket op på væggen ved siden af min mand.
06:22Som en forhenværende.
06:23Men så nemt kommer man i gang med mig.
06:25Det har jeg forklaret, herr Brockmann.
06:27Og det bliver ikke ændret, fordi han render til dig.
06:30Og det er ikke noget, du på tænk dig uddyber over et slags koldt risling hjemme hos mig lidt senere.
06:34Jeg har friske rejer.
06:35Dem kan du pille med din kone bag.
06:39Min kone og jeg?
06:41Hvordan skal jeg sige det?
06:42Ja, hvordan?
06:45Det betyder ikke noget, Alice.
06:47Tro mig, det betyder ingenting.
06:49Men det gør det for mig.
06:53Alice.
06:55Så måtte købe mig en gerne snart komme.
06:57Det var vores sidste mail.
07:02Jeg skulle ikke have sagt det der til Amanda.
07:04Det røg bare ud af munden på mig.
07:05Det sker jo for dig en gang imellem, Edith.
07:07Det fed er godt, men hun blev rigtig ked af det.
07:09Det er kun tøge og tulle, der snakker.
07:11Og vi ved jo hvorfor.
07:14Du er færdig, Dorn?
07:15Ja, jeg ved ikke, Melille.
07:17Jeg er da også færdig.
07:18Så må jeg gerne lække til frokost.
07:19Det klarer jeg.
07:20Jeg kan hjælpe.
07:21Jeg kan godt selv.
07:35Hvad skal du?
07:36Hjælp til.
07:37Jeg har jo lige sagt, at jeg klarer det selv.
07:40Er du sur?
07:41Nej.
07:42Du virker bare sur.
07:43Jeg er ikke sur.
07:46Du er sur.
07:48Lillie, stop det der.
07:49Stop.
07:50Altså, hvad er det, jeg har gjort?
07:52Du har ikke gjort noget.
07:54Jeg vil bare gerne klare det her selv.
08:07Jeg er så vant til at se min mors navn på stenen.
08:11Det er mærkeligt, at min far nu også står der.
08:20Her har jeg et mindste sted, jeg kan komme til.
08:23Hvem der dør til søs.
08:24Der er ingen sted at gå hen.
08:26Det var så forfærdeligt, at vi mistede skib.
08:31Jamen, vi mistede I flere end det med Norge.
08:35Ja, vi mistede tre.
08:36Det sidste var det værste.
08:39Har Morten ikke fortalt om det?
08:42Nej, det har han ikke.
08:43Nej, selvfølgelig ikke.
08:46Hvad tid var det, han ville komme?
08:48Han sagde, at han kunne være fremme til frokost.
08:54Øj.
08:55Øj.
08:59Jeg elsker noget, når du smager sat.
09:02Så må jeg hellere se og få det våde tøj.
09:05Undskyld, men der er telefon.
09:07Til mig?
09:08Skal jeg sige, at de ikke er her?
09:09Hvem er det?
09:10Han sagde ikke sit navn.
09:13Lillefryggen Lutho.
09:14Det er Lili.
09:17Lillefryggen Lili.
09:18Når folk ikke siger deres navn, skal de altid starte med at spørge.
09:23Hallo?
09:24Hvem taler I med?
09:25Så spørger jeg lige.
09:26Nu er det jo for sent.
09:28De skal gøre det med det samme.
09:31Med det samme?
09:33Ikke sant?
09:36Hedbert Vejse, hvem taler I med?
09:39Åh, det er direktør Conridsen.
09:40Er det dem?
09:41Hvad har de på hjertet?
09:43Ja, nu ved I jo ikke, hvordan det er helt derovre i det mørke Jylland.
09:46Hervejse.
09:47Toger man først postkassen, og den er helt fyldt.
09:49Hvorledes, direktør Conridsen?
09:51Nå, jeg har spejtet og spejtet, men jeg har endnu ikke fået dags brev.
09:54Hvilket brev?
09:55Om hvordan de har tænkt dem at gribe førstkommende forestilling an.
09:58Jeg har en malersal og et snekerværksted, der venter utålmodigt.
10:02Jamen, det kan jo, direktør Conridsen, at premieren er jo først til september.
10:08Jeg kan godt være ærlig gammeldags, men jeg foretrækker nu, at dekorationen er bygget færdigt før premieren.
10:13Og det ville også være meget rart, hvis skuespæderne havde noget at tøje at tage på.
10:16Men de foretrækker måske, at de løber nøgne rundt.
10:20Jeg er ingen lunde, direktør Conridsen.
10:25Jeg arbejder skambutti.
10:27Men ved I, hvad I er, så gør det nemt for dem?
10:29Hervejse, inden de sendte den strakkeste bunderose på nervesanatorium,
10:33der afleverede han en udførelig gennemgang, som lojal fulgte Ebsens forlæg.
10:37Den vælger vi, hvis vi ikke snart hører fra dem.
10:40Det gør de skam.
10:41Jeg arbejder på en fuldstændig og original fortolkning.
10:47Den kan de godt glæde dem til.
10:48I morgen, hervejse.
10:50I morgen.
10:52I morgen?
10:53I morgen?
10:54Ja, Helena. I morgen.
10:56Jamen, så er vi jo god tid.
10:57God tid?
10:59Hvad laver du overhovedet der?
11:01Jeg smager stadig og salt.
11:03Nej, nej. Det er jeg da slet ikke tid til.
11:05Jeg skal arbejde.
11:06Jeg troede, vi havde ferie.
11:08Men hvis du skal arbejde, så tror jeg lige, at jeg tager mig en lille bit lur.
11:14Det er sandelig ikke det.
11:15Jeg har brug for.
11:16Du bliver nødt til at læse stykket.
11:18Ja, det har jeg jo forsøgt, Edvard.
11:20Men jeg faldt i søvn i første akt.
11:21Jeg tror så, jeg har det.
11:22Jeg har været nødt til at læse det hele.
11:24Jeg forbander, at Ibsen skulle nå at skrive det her nakværk, før han døde.
11:29Altså, jeg har virkelig brug for din hjælp herinde.
11:38Nå, det var godt.
11:39Bare sæt dem der.
11:45Jeg skal hilse jer fra en, der hedder Fie.
11:47Fie?
11:48Er Fie over hos fru Andersen?
11:50Hvornår er hun kommet?
11:51Det ved jeg ikke.
11:52Hold da op.
11:53Ej, det skal jeg fortælle til brug Bævgren.
11:55Hun vil lige være ringe til Købmand Dammegård for at høre, hvad han bliver af.
11:57Hvem er Fie?
11:58Hun er altså noget helt særligt.
11:59Det kan jeg godt fortælle dig.
12:00Hun startede her som stuepige, og så endte hun med at eje hele hoteltet.
12:04Jamen, det var før fru Bævgren.
12:05Hun er gift med fru Andersen, søn Morten.
12:07Han er skibsredder, og de bor også i England.
12:09Ja, men under krigen, der var det Fie, der helt selv klarede at redde reddet.
12:12Ja, fordi Morten, han var en del af modstandsbevægelsen.
12:15Var han det?
12:16Ja.
12:18Fie er kommet på besøg i Aarhus, fru Andersen.
12:21Er hun det?
12:22Hun sagde, hun ville komme over og hilse på senere.
12:24Hvad sagde Købmand Dammegård?
12:27Han kommer ikke.
12:28Vi er nødt til at have mel i dag, ellers kan jeg ikke lave boller til gæsterne i morgen tidlig.
12:32Han kommer heller ikke i morgen. Han vil ikke levere til os længere.
12:35Hvorfor ikke?
12:36Snakken har spredt sig.
12:37Ja. Købmand Dammegård beklagede meget, men af hensyn til hans andre kunder, så turde han ikke længere sælge til os,
12:44når hotellet blev ledet af en tyskertøs.
12:47Sagde han det?
12:48Jeg synes, vi skal tage op og hælde melbøtten i hovedet på ham.
12:52Jamen, det synes jeg.
12:52Der er andre købmænd.
12:54Hvem er nærmest efter Dammegård?
12:56Det er nok Købmand Frost i Aalbæk.
12:58Ja, hvordan er han?
12:59Sådan set fint nok.
13:00Men man kan ikke få det skrevet.
13:01Nej, det behøver vi heller ikke. Vi betaler med det samme. Jeg ringer til ham.
13:08Tyskertys. Tænker han brugte ord?
13:10Ja, men det kommer fra Tulle.
13:11Kan du køre det?
13:24Jamen, så siger vi det, Morten.
13:26Ja, ja, du kommer bare.
13:28Ja, vil du lige tale med Fie?
13:30Nå, ja.
13:32Jamen, vi glæder os til at se dig.
13:33Farvel.
13:36Nej, der kom hvis nogen, han skulle snakke med.
13:38Han kører derned fra lige om lidt, så han er nok heroppe med kaffetid.
13:42Så vi spiser bare.
13:43Tak.
13:48De andre skib, vi mistede.
13:50Hvor var det?
13:51På Atlanta-havet.
13:53Vi var jo med i Convoys-eilasen.
13:55Der var mangel på alt i England.
13:57Det skulle hentes i Amerika.
13:58Men hver gang vi sagde farvel til et skib, vidste vi ikke, om vi så det igen.
14:01Tyskerne lå derude med deres ubåde.
14:05Vi mistede to.
14:06Med unge danske matroser.
14:08Ja, danske?
14:10Da krigen kom, søgte de danske skibe jo havn over hos os i Newcastle.
14:15Nogle af drengene var ikke mere end 15, 16, 17 år.
14:19To af dem boede hjemme hos os.
14:20Hans, Axel og Lars.
14:25Og var de så blandt dem, der...
14:31Sæt matroser.
14:33De kom begge to herop fra.
14:35Gjorde de det?
14:37Så har Morten da været hjemme og besøgt deres familie.
14:41Det ved jeg ikke, Måli.
14:42Jo, det er jeg da sikker på, at han har.
14:44Hvis de kommer herop fra...
14:48Så de kan komme i dag?
14:50Ja, ja, vi kommer.
14:52Jeg er da bare lidt nysgerrig, fru Baggren.
14:54De plejer jo at bruge Købmanden Damgård.
14:56Siden de skifter til os her, så lå de at være ultra fris med.
14:59De siger det jo selv.
15:01Købmanden Frost.
15:02Ja, de kan komme allerede i dag.
15:03Det har det knepet lidt med hos Købmanden Damgård på det sidste.
15:06Nå, på den måde.
15:07Det skal jo lige vide, at vi plejer at afringe med det samme.
15:11Det er ikke noget problem.
15:13Farvel, Købmanden Frost.
15:16Hvad sagde han?
15:17Han kom om et par timer.
15:20Martha, så er der mel til morgenbollerne.
15:26Er du igennem?
15:27Hold nu op med at hersa med mig.
15:29Det er da nok, at jeg ikke fik lov til at spise min frokost færdig.
15:42Jeg ved ikke rigtigt.
15:43Edvard, jeg synes, de snakker snakker.
15:45Det er jo Ibsen.
15:47Ja, og det er selvfølgelig interessant, at personerne tager deres liv op til revision.
15:51Men hvad skal jeg sige?
15:52Det hele står der jo.
15:53Først så foregår det på et badehotel, så på et sanatorie, og herefter op på bjerget.
15:57Er det ikke bare at følge det?
15:58Nej, det er det da ikke.
16:00Det er jo nogetagtigt, det Arthur Bonerose foreslog.
16:03Ja.
16:04Jeg har lovet dem en original fortolkning.
16:07Ja, det var da også lidt sindigt af dig.
16:10Nej.
16:12Der er telefonen til, fru Weisse.
16:14Ja, ikke nu.
16:15Hvem er det? Hun sagde, hun var deres redaktør.
16:17Nej, hende er jeg altså nødt til at tage.
16:20Jamen, selvfølgelig er du det, Helene.
16:22Og ved du hvad? Så kan jeg også bare sidde her, og så kan jeg ordne alting selv.
16:26Ja, men nu er det jo også dig, der har sagt ja til at sætte i scene.
16:33Simmer, skal du ikke klæde om, eller skal jeg gå derned alene?
16:35Jeg er kommet.
16:36Hvad siger du?
16:37Jeg er serup.
16:37Han er på vej herop. Jeg hørte lige hans stemme nede fra receptionen.
16:40Ja, det er da godt med dig. Jeg hopper sgu da ikke på den to gange i træet.
16:43Det er rigtigt.
16:43Hold nu op, Terice. Jeg går ned og bader.
16:58Hvad fanden med bællekåb?
17:02Ja, et øjeblik.
17:11Goddag igen, hr. Madsen.
17:12Hacero! Nå, det er altså ikke en overraskelse.
17:15Og fru Madsen, der er de.
17:16Goddag, hacerobe.
17:18Nå, er de ikke deres hustru med?
17:20Jo, jo. Hun skulle lige pudre næsen.
17:23Vi ventede dem jo faktisk først om et par dage.
17:26Ja, Helene var ikke så glad for de hoteller, jeg havde fundet.
17:28Så må vi håbe, hun bliver glad for det her.
17:30Ja, men det gør hun helt bestemt.
17:33Oh, there you are, darling.
17:37John Henry, there's only one bathroom for all the guests.
17:39Yes, I know, dear. That's part of the charm.
17:42Oh, hello.
17:44How do you do?
17:46Oh, Mr. Madsen, I recognize you. How are you?
17:50Goddag, goddag, og velkommen til.
17:52This is Mrs. Madsen.
17:54Nice to meet you.
17:56Goddag.
17:56Eh, måske skulle I lige gå ind og pakke lidt ud, så kunne vi jo mødes senere.
18:01Ja, det gør vi.
18:02Det er dejligt at være tilbage.
18:04Ja, i lige måde.
18:06Er de tilbage?
18:07We'll be getting together later.
18:09Ja.
18:10Ah.
18:13Jeg synes, hun virker rigtig sød, her Serups kone.
18:16Jeg synes, hun virker fisefornemt.
18:18Åh, hvad er det for noget pjat, Therese? Det er jo fordi, du ikke kender hende endnu.
18:22Hvorfor tager I to piger ikke at gå en tur rundt på hotellen?
18:24Så kan du da også lige vise hende stranden.
18:25Det kan du godt glemme.
18:27Jeg forstår ikke et pip af, hvad hun siger.
18:29Det har jeg sagt til dig.
18:30Are you serious about this, John Henry?
18:33What, dear?
18:34Everything.
18:35This hotel.
18:37I feel like we've flown into a completely different century.
18:41I mean, to see you standing there with a bowl of water.
18:43It doesn't bother me.
18:45When I was a kid...
18:46Yes, yes, you drew water from the well.
18:49Mr. Madsen, honestly.
18:51Not to mention his blooming wife.
18:53What?
18:54Didn't you see her dress?
18:56Just wait till you get to know her.
18:58She's really sweet.
18:59Do we have to invite them home?
19:03Madsen makes me happy.
19:05We come from the same.
19:07Denmark has really made you sentimental.
19:09Well, it's not only that.
19:10While I was in Copenhagen waiting for your flight to get in,
19:13I walked around and looked at everything he's built.
19:16It's quite a lot.
19:17And I asked around at the Danish Builders Society.
19:20Everyone says that he's one of the best in the country.
19:22Hmm.
19:23I mean, I think we can do business with him.
19:26Ja, come in.
19:29No.
19:30And I hope that everything is good.
19:31Well, I've decided that.
19:32And if they came, there's champagne.
19:35And if their wife would like to see the hotel,
19:38then my wife would like to show her around.
19:40Therese!
19:41Oh, she's not there.
19:43Listen, Eleanor.
19:44Mrs. Madsen would like to show you the hotel.
19:46Ah, that is very kind of you, Mrs. Madsen.
19:55Ah, Therese er meget imponeret over deres hustru.
19:58Eleanor said det samme om deres.
19:59Nå, det var da pænt af hende.
20:01Jeg håber også, hun er med på vores lille forretning.
20:04Det undrer dem måske, her, Madsen,
20:05at jeg blander min hustru ind i min affæres.
20:08Men det har altid været en sorg for Eleanor,
20:09at hendes far ikke ville have hende med i sin forretning.
20:11Hvor?
20:12Nu da vi ikke har fået børn,
20:13så prøver jeg at involvere hende lidt i det,
20:15jeg går og laver.
20:16Jamen, det er han forstår det så fuldstændigt.
20:18Det gør jeg da.
20:21Det er jo vores datter,
20:24der har hotellet.
20:26I'm sorry, I don't understand.
20:29Åh, fru Frik,
20:31taler de lidt engelsk?
20:32Det er herrse seo's kone.
20:34Jeg har lovet at vise hende rundt.
20:35Det kan jeg da godt hjælpe med.
20:37Hallo, how are you?
20:39Åh, thank God, you speak English.
20:41Yes, I do business in America.
20:42Really? What kind?
20:44I run a tobacco company in Copenhagen.
20:46You do?
20:47You have your own business?
20:48Yes, I have.
20:50What?
20:50Have you seen the dining room?
20:52It's right here.
20:57I have to show fru Frik heldigvis overtaget.
21:00Det kan jo ikke et ord engelsk.
21:01Jeg skal lige fortælle dem.
21:03Jeg har netop talt med min redaktør.
21:05Kan I huske hende fra brevkassen,
21:06hende der underskrev sig den forladt?
21:08Hende der spurgte,
21:09om hun skulle forlade manden,
21:10fordi han var utro.
21:11Ved det, hvem det er?
21:12Do all the guests eat at the same time?
21:15Yes, they do.
21:16And they all eat the same thing?
21:18Oh, this is Mrs. Weisse.
21:20Hello, and not a la carte?
21:22No, everyone eats the same.
21:24The dinner is three courses,
21:26and the menu is written over there.
21:32Fru Frik, kan de huske hende fra brevkassen,
21:34der ville forlade sin mand,
21:35fordi han var utro?
21:36Jeg har fundet ud af, hvem det er.
21:37Jeg troede, de var anonym.
21:39Det er de også,
21:39men min redaktør kom til at sige navnet.
21:41Er det en, vi kender?
21:43Excuse me, I'm trying to read this,
21:44and I can't quite figure out,
21:45what this letter is.
21:49It's an ø.
21:50It says,
21:52We are having lamp this evening.
21:54Oh, lamp.
21:55I'm not particularly fond of lamp.
22:00What did she say?
22:02She doesn't want lamp.
22:03No, of course not.
22:05She wants to.
22:06She's with the letter.
22:07And what's in here?
22:09It's the living room.
22:17Is this the only place for the guests in the evening?
22:19Yes, it is.
22:21Apart from a small room at the upper floor,
22:23and of course your own room.
22:25I see.
22:30This is Mrs. Fjeldsø and Mrs. Plå.
22:33They have been guests here for many years.
22:34Mm-hmm.
22:36And it's Mrs. Serup.
22:37Oh, it was nice to meet her husband.
22:40She was very happy to meet your husband.
22:43It was like that we could make us all together.
22:46We could make us all together to grin.
22:51She was happy to meet him too.
22:53Maybe we could show her on the beach.
22:55Do you want to see the beach?
22:57Is it far?
22:58No, no.
22:58Right this way.
23:05I want to hear who she is, Mrs. Ødegård Andersen.
23:10Is it Ødegård Andersens kone?
23:14Is it his wife?
23:15Yes.
23:17Should I go down there on my own?
23:20No, no, no.
23:22We're coming.
23:26No, no, no, no, no.
23:53You're doing it.
23:53No, no, no.
23:55Han turde heller ikke.
23:56Han turde heller ikke hensyn til sine andre kunder.
23:57Ved I hvad?
23:58Jeg har aldrig brugt momkøbmerenfrost.
24:00Aldrig?
24:01Jeg vil ikke sige det før.
24:02Hvad gør vi så?
24:04Mor betaler jeg om.
24:05Ikke noget.
24:06Men mor kører lige en tur.
24:07Jeg kører op til købmerenkramme i Skagen.
24:10Jeg vil gerne se ham afvise mig, når jeg står i forretningen.
24:17Det tror jeg ikke, jeg turde.
24:18Nå, men nu har du heller ikke, fru Berggren.
24:20Men flot, Frida.
24:22Det havde jeg ikke kunne gøre bedre.
24:27Uh!
24:29Skal de ud og gå?
24:30Ja.
24:31En rigtig lang tur, havde jeg tænkt mig.
24:33En god tur.
24:38Ja?
24:40Ja.
24:40Skal de ud og købmeren.
25:27It was a long trip to Bryggen Hansen.
25:30Yeah, the warm are coming.
25:32Vandet looks so beautiful.
25:33I'm going to go to bed.
25:40Yes.
26:36Why are you happy to see the hotel?
26:39She thought it was very interesting to call it a hotel, when it had 12.
26:43Yes, but everything was very important.
26:45But she was glad?
26:46She thought it was very interesting to have aftens at the same time.
26:51Yeah, they were sure that something else.
26:53But she was glad, right?
26:55So she asked, who was in the four-kanted summer house on the strand.
26:59What for summer house?
27:00The Chinese bunkers.
27:02Oh, it could she still not understand.
27:04They didn't have the Chinese.
27:06But now, if she was glad?
27:08If she was glad, she was glad.
27:12It was of course not better, when she was on the floor.
27:15What did she do?
27:16I thought you heard that she was on the strand.
27:19But where is she now?
27:21In an ambulance to Skagen.
27:22That's not right, Therese.
27:24Yes.
27:25I'm going to show you the hotel and you send her to the hospital.
27:28I'm not sending her to the hospital.
27:30That's why Kellingen couldn't get rid of them.
27:33So she was on the ground.
27:35In his own svage sko!
27:36Oh!
27:38Oh, what a hell.
27:40Yeah, yeah.
27:42Yeah, Serup.
27:43It was...
27:43Yeah.
27:44I heard it with her husband.
27:46It was like a rocker.
27:46It was like a hell.
27:47Yeah.
27:48Pallinor has always had a little bit of an angle.
27:50But we hope not to get rid of her.
27:52I'm going to get rid of her bagage.
27:53And then we'll find a hotel in Skagen.
27:56What?
27:56It's going to develop a whole monster.
27:58I'll come and rejse her again.
28:01Yeah, they're not here over.
28:02It's just our little aftale.
28:05We'll get rid of them soon, Elinor will get rid of them again.
28:07So I'll give them a really good way.
28:10That's what I'll do.
28:12Farewell.
28:13Farewell.
28:14Farewell.
28:14Farewell, Fru Madsen.
28:15Farewell, Herr Serup.
28:19Why are we not just in Denmark, Geo?
28:21Because Denmark is going in a lot, Therese.
28:23Serup has told me that America is so rich now,
28:26as it was before the war.
28:28I don't understand why we always dream about something bigger than what we have.
28:32But if we follow you, the world will not develop.
28:35To the better or the better, do you think?
28:43I thought you were coming home, right?
28:45I thought you were coming home from the rest of England.
28:47That's what I meant.
28:48I thought they could not find the other.
28:50But I've heard that you've been able to continue.
28:55I have answered for 25.000 people.
28:58I'm going to do it fine.
29:02I've talked to Molly about Axel and Lars.
29:05Have you visited their parents?
29:06No, I don't.
29:09Why not?
29:11They've missed their ship with our ship.
29:15They're not better if I'm going to rip them up.
29:18I'd like to take them out.
29:21It was us who sent them out on the tour.
29:24It was me, who sent them out.
29:26It was not you.
29:29It was like, who we are.
29:31It was so bad that happened.
29:33They were so young.
29:3615 and 16.
29:38Who were 16,5?
29:40Who were 17?
29:42If you don't have answers, it's hard to be able to take them.
29:46I'm not coming here.
29:47Morten, I'm not coming here for skinned with you.
29:49I can see your phone right here.
29:52I can see your phone on your phone.
29:55The last time I've been home.
29:58That's not the way I'm here.
30:02Yeah, so there's coffee.
30:04I'm going to go back.
30:06No, Morten, now you're here.
30:08You have to drink a cup of coffee with your mother and your kone.
30:12Yes, I'm sorry.
30:17Værsgo.
30:24There's a bar for København.
30:25Smil. Fru Berggren har fået det hele.
30:28Sæt det der ud.
30:32Så har vi fået en ny købmand.
30:33Han leverer, hvis bare vi ringer dagen før.
30:36København Kramme.
30:37Lige til at kramme.
30:44Nå, okay.
30:46Tak.
30:50Mor, kom lige.
30:53Det er fru Johansen, der er forbi og vandt blomster i min lejlighed.
30:57Brevet fra flygtningadministrationen er sendt til København.
31:00Hun er ved at åbne det.
31:02Ja, ja, ja. De må gerne læse det.
31:04Tak.
31:10Nå.
31:13Nej, men...
31:14Tak, fru Johansen.
31:15Ja, farvel.
31:20Hvad står der, Amanda?
31:25Du har fået afslag.
31:28Jeg troede, at når han var ved at lære dansk, så ville de give ham lov.
31:32Men de siger, det gør det åbenbart værre.
31:33For tyskerne skal hjem til Tyskland.
31:35De skal ikke slå sig ned i Danmark.
31:36De er fuldstændig ligglade med, at Ufes familie er her.
31:47Jeg bliver bare her hos dig.
31:49Nej, mor. Kun og en og spise.
32:03Nå, de er ikke gået til ro. Der er telefonen.
32:05En herre, der talte engelsk.
32:07Er de sikker på, at det er til mig?
32:08Deres navn var det eneste, jeg forstod.
32:15Hallo.
32:15Guten Abend, Herr Molin.
32:18Was halten Sie?
32:18Sie von meinem kleinen Kniff englisch zu sprechen?
32:21Was wollen Sie?
32:22Hören, wie es Ihnen geht.
32:24Und ob Sie etwas gefunden haben.
32:26Nein, ich habe nichts gefunden.
32:28Und das werde ich auch nicht.
32:30Wie soll ich das verstehen?
32:31Ich bin fertig mit Ihrem Spielchen.
32:35Ihre Diamanten müssen Sie selbst finden.
32:37Einen Augenblick, Herr Molin.
32:39Woher wissen Sie das?
32:39Wissen Sie, dass es Diamanten sind?
32:41Das habe ich nie erwähnt.
32:42Was sollte denn sonst in Ihrem kleinen Beutel sein?
32:45Wohl keine Goldbahn?
32:48Ich warne Sie, Herr Molin.
32:49Es wäre sehr unklug von Ihnen,
32:51es für sich zu behalten, wenn Sie etwas finden.
32:53Dieser Beutel gehört mir.
32:54Haben Sie mich verstanden?
32:56Jetzt hören Sie mal zu.
32:58Ich habe Ihren Beutel nicht gefunden.
33:01Und ich werde ihn auch nicht mehr nach dem suchen.
33:04Das Hotel ist voller Gäste.
33:05Heute wäre ich fast in einer sehr demütigen Situation ertappt worden,
33:10als ich unter einem Bett lag.
33:16Lassen Sie gut sein.
33:18Nehmen Sie sich Zeit.
33:20Treffen Sie jetzt keine übereilten Entscheidungen.
33:23Vergessen Sie nicht,
33:24der kleine Beutel würde uns beiden Freude machen.
33:27Nicht zuletzt Ihnen, Herr Molin.
33:29Leben Sie wohl, Oberstufs.
33:31Lassen Sie uns doch auf Wiedersehen sagen.
33:34Und vergessen Sie nicht.
33:35Der Name ist Roland Glanz.
33:44Fruin Hansen.
33:45War es mein seng, die lå unter?
33:48Hvor war?
33:49Min Vater ist aus Sönderjylland.
33:51Ich bin sehr gut in Tysk.
33:52Ich konnte nicht umgehen zu hören.
33:53Ich habe gerade gefunden,
33:54deres nögle unter meiner seng.
33:58Loh die da, mens ich schiebte tue?
34:01Fruin Hansen.
34:01Ich habe keine Ahnung.
34:02Ich habe keine Ahnung.
34:05Ich habe keine Ahnung.
34:05Sie nicht, dass Sie eine klare?
34:07Das ist nicht.
34:10Das ist nicht, Frau Hansen.
34:12Ich habe gut.
34:14Die Grimme Tyske Bunkers.
34:18Das war nicht das, die sie kamen.
34:19Und die Rechte.
34:20Die liegen som in den skamstütte.
34:23Die danskere, der hjalp tyskerne mit dem.
34:25Und ich war desværre ein.
34:27Ich habe ein stort antal mit dem,
34:30mit Obers Fuchs.
34:32Und ich hatte mit Telefonen.
34:33Hvis du kan glæde dem,
34:34så habe ich konfiskeret
34:35Hele Fortjensen.
34:36Efter krigen.
34:38Und ich habe nicht mit dem her.
34:42Ich habe meine hustru,
34:43da sie verlor mich.
34:45Alma Molin.
34:48Ja.
34:48Ja.
34:48Hun er gift med en adel endnu.
34:52Forja store triumfer på teatret.
34:56Ja.
34:56Jeg har stadig mødt hende for mange år siden,
34:57jeg var en korpige
34:59og boede i en uslelejlighed på Søttermann.
35:03Og det er der, jeg bor nu.
35:06Skæbnen har hele tiden noget at sige,
35:08som vi ikke har lyst til at høre.
35:09Jeg skulle have lyttet,
35:11før jeg begyndte at samarbejde med Obers Fuchs.
35:13Og nu hjælper de ham igen.
35:14Var det diamanter?
35:17Hvorfor?
35:17Ja.
35:19Hvorfor?
35:21Hvorfor det?
35:23Spørgsmålet stiller jeg også hele tiden mig selv.
35:24Men som de også hørte i telefonen,
35:26er jeg færdig med at arbejde for dem.
35:31Jeg er ked af,
35:32at I skulle plantes ind i det her.
35:33Jeg skulle aldrig være kommet.
35:35Men jeg lover dem,
35:35at jeg er væk i morgen.
35:45Men jeg vil stadig glæde mig til at se dem spille på teateret.
35:48De er et ganske særligt menneske.
35:51Jeg er glad for at have mødt dem.
36:06Jeg kan ikke holde ud, at du er sur.
36:08Og jeg kan ikke forstå hvorfor.
36:10Jeg er ikke sur.
36:13Så må jeg godt ligge lidt her.
36:15Nej.
36:16Hvorfor ikke?
36:18Vil du ikke være sød og ligge derovre i din egen seng?
36:20Kun hvis du lover, at du ikke er sur mere.
36:23Jamen det gør jeg.
36:24Og heller ikke i morgen.
36:26Heller ikke i morgen.
36:35Så godnat, Trine.
36:37Godnat, Lilly.
36:48Hvad er det, Edvard?
36:49Så er jeg ikke med.
36:51Er det stykket?
36:59Hvad ved du?
37:00Jeg ved en kogniak.
37:20Hjalmar?
37:23Ja.
37:24Det er mig.
37:25Hvad laver du?
37:26Hvad laver du?
37:27Jeg kunne ikke sove.
37:29Det er det samme med jer.
37:37Hvad...
37:38Hvad læser du?
37:41Jeg prøver med nogle vildgæs i Lapland.
37:44Men det virker ikke.
37:46Skulle jeg ikke forsøge mig med en lille vuggevise?
37:51Og væk de andre?
37:52Nej.
37:53Er du ret?
37:55Nå.
37:56Jamen så må det blive natmad.
37:58Jeg er skrupsulten.
37:59Jeg tror ikke, vi...
38:00Jo.
38:00Kom nu, Hjalmar.
38:02Kan vi bare...
38:03Selvfølgelig kan vi det.
38:05Er det ikke vores hotel?
38:08Så.
38:09Jeg tror aldrig, jeg har været herude.
38:11Nå.
38:12Har du ikke?
38:26Ikke til mig.
38:28Og jeg skal da ikke have noget at spise.
38:29Jeg har ingen appetit.
38:31Nå.
38:33Ej.
38:37Nå.
38:38Nå.
38:39Hvad...
38:39Hvad holder så dig, Vogne, Hjalmar?
38:43Menneskehedens dårskab.
38:45Og hvem der er?
38:48Det frygtelige stykke, som jeg har været så lidt sindig at sige ja til.
38:52Når vi døde, Vogner Ibsen.
38:54Det kender jeg ikke.
38:55Hvad handler det om?
38:58En falleret billedhugger, som møder sin tidligere model, hvorefter de begge to finder ud af, at de har forspildt hele
39:05deres liv, og så ender det med, at de dør sig.
39:10Men bare det.
39:11Stort set.
39:12Hvorfor i alverden skal vi se det stykke i dag?
39:17Hvad mener du?
39:18Jeg må sgu tro, der var et vigtigere spørgsmål at interessere sig for, end to personer, der sidder og piller
39:23i deres salg selv.
39:25Vigtigere?
39:27Hvad?
39:27Krigen, for eksempel.
39:29Der står altså ikke meget om krig i det stykke.
39:33Nej, men det er måske, fordi verden er befolket og så selvoptaget mennesker, at det er gået så galt.
39:38Men det ved du jo meget bedre end jeg.
39:40Jeg prøver at få sovet.
39:41Godnat.
39:42Ja, øh.
39:44Godnat.
39:44Godnat.
39:55Godmorgen.
39:56Godmorgen.
39:57Hvordan går det med deres mand i sovnerådet?
40:00Godt tak. Jeg valgte, at han taler ikke om det er til at blive helt rundt til os i dag.
40:04Vi bør være stolt af ham.
40:06Det er ikke altid nemt for en mand med et bredt udsyn at være omgivet af en folktighed.
40:17Hvad mener hun med det?
40:18Jeg ved virkelig ikke, hvad det er med min søster.
40:21Tidligere, når hun var uforskammet overfor folk, var hun i det mindste klar over det, men det er hun ikke
40:26længere.
40:36Ja, godmorgen. Direktør Connardsen. De er tidlig på fære.
40:41Nå, vækkede jeg dem?
40:42Nej, nej, nej. Jeg har været op længe.
40:46Vil du være, I har ventet spændt på deres udspil?
40:48Mit udspil? Hvad mener de?
40:49Var aftalen ikke, at jeg skulle sende noget i løbet af dagen?
40:54Malersal og skrædderværksted er mødt for en time siden.
40:57Og det ville være rart, hvis de kunne få noget at gå i gang med.
41:00Ja, naturligvis.
41:03Jeg hører dem ikke hervejelse.
41:05Betyder det, at vi skal gå med at have bunderoses for?
41:07Nej, nej, nej. Absolut ikke.
41:10Det er bare, jeg skulle bare lige...
41:17Samle mine noter, direktør Connardsen.
41:19Aha. Jamen, jeg lytter.
41:20Jo, siger de...
41:24Jeg startede jo med at stille mig selv det spørgsmål.
41:30Hvorfor i alverden skal vi se det stykke i dag?
41:35Hvad mener de med det?
41:36Man skulle jo synes, at der var vigtigere ting, end at følge to personer, der sidder og piller i deres
41:48sarte seng.
41:49Altså, hvad tænker de på?
41:50Krigen, direktør Connardsen. Krigen.
41:54Altså, jeg mener ikke, at stykket nævner noget om krig.
41:57Nej, netop.
41:59Men det bliver til min fortolkning.
42:02Hvordan?
42:03Stykket udspiller sig ganske rigtigt på et badehotel i begyndelsen.
42:07Men der høres rumlen i baggrunden.
42:11Personerne tror, at det er torden.
42:13Men det er krigen, direktør Connardsen.
42:17Det er krigen, som de prøver at holde på afstand med alle deres små værdagsproblemer.
42:24Aha.
42:25Ja.
42:26Ja, vel, ja.
42:27Og det bliver værre.
42:28I anden agt, der er krigen lige uden for døren.
42:31Men personerne er så selvoptaget, at de slet ikke opdager den.
42:35Og i tredje agt, i stedet for at gå op på fjellet for at styre det i døden, så udspiller
42:41det sig i ruinerne fra en sønderbumpede by.
42:44Hvor huset braser ned over hovedet på dem.
42:50Øh... Øh...
42:52Er de der?
42:53Ja, ja, ja.
42:55Det var en modig fortolkning.
42:59Det havde jeg ikke rigtig ventet af dem.
43:01Nej, det kom til mig en nat, hvor jeg ikke kunne sove.
43:06Sådan er det med inspiration, direktør Connardsen.
43:17Nå, de er ikke rejst endnu.
43:19Nej, jeg skulle lige til at ringe efter vognmanden.
43:21Må jeg komme ind et øjeblik?
43:23Ja, værsgo.
43:28Hvorfor finder vi ikke bare de diamanter?
43:31Som jeg fortalte dem i går, så ønsker jeg ikke at hjælpe Uppos Fuchs.
43:36Hvem siger, vi hjælper ham?
43:44Geo har lige talt med Skagen.
43:45Bruseo har heldigvis ikke brækket anken.
43:48Det er kun en forstudning.
43:49Det var da godt.
43:50Vi sidder lige og taler om fru Ødegård Andersen.
43:53Det bliver pludselig meget nærværende at rådgive, når det er en, man ved, hvem er.
43:56Man kan jo håbe, at hun ikke følger anbefalingen.
43:58Det vil også blive en dyr fornøjelse for Ødegård Andersen.
44:01Hvad mener vi?
44:02Det er sandt. Hun skrev jo noget egne midler.
44:04Mere end det. Hun ejer det hele, siger Geo. Formulen kommer fra hendes far.
44:09Det er hendes særeje.
44:10Hvis konen forlader Ødegård Andersen, er det slut med livet i sus og dus.
44:14Han er kun blevet i ægteskab for pengens skyld.
44:16Og sølle.
44:17Nu håber jeg virkelig, at hun forlader ham.
44:22Du er så stille.
44:24Jeg er lågen i nat.
44:28Det er nok rigtigt, at jeg har været fordømmende under Vilde.
44:32Det er ikke Mortens skyld, at Hitler har sænket vores skib.
44:37Men det er den måde, jeg har mødt Morten på.
44:40Det er derfor, han ikke er kommet hjem til os.
44:46Jeg så ham i går da.
44:47Jeg tænkte på, hvor uendeligt meget jeg savner ham.
44:49Og hvor ensom det må have været for ham ikke at føle sig velkommen.
44:55Jamen det må du jo så sige til ham.
44:57Jeg håber bare ikke, det er for sent.
44:59Nej, det er det da ikke.
45:02Og han holder jo lige så meget af dig.
45:07Nå, det er Amanda's lille Frida, der vil se til killingen.
45:10Kom bare ind.
45:14Jamen...
45:15Du troede nok, du kunne gemme dig for os, hva'?
45:17Ja, var det på vej over til jer?
45:19Det kan vi da ikke vente på.
45:20Ej, hvor er det dejligt at se jer.
45:22I lige måde.
45:23Hvor er børnene?
45:24De er blevet i England.
45:25Jamen sæt jer nu ned, piger.
45:32Hvad laver du her, Utilia? Er du ikke blevet skolelærer?
45:35Nej, men hun kan da slet ikke undvære os.
45:38Og så passer hun Amandas datter.
45:40Jeg er jo her aflad.
45:41Det er sikkert noget vrøvledigt.
45:44Hvordan går det?
45:45Fortæl os nu alt.
45:46Hvor god tid har I?
45:47Er der ikke et fortelt, der skal passes?
45:49Nej, nej. Det er vi der unge piger til.
45:52Nå...
45:54Næh, men det har vi jo den lille frygte Lulu.
45:56Sig mig, har de nogen kæreste, Lulu?
45:59Nej.
46:01Nå...
46:02Når de en dag får en, så vil de huske det allerførste kys.
46:05Det har jeg faktisk en lille sang om her.
46:06Nå...
46:21Nå...
46:26Nå...
46:34Nå...
46:46Nå...
46:47Nå...
47:00Nå...
47:02Kiss?
47:02Ja, det hørte jeg.
47:03Nå...
47:03Give me your lips for just a moment.
47:07And my imagination will make that moment clear.
47:12Give me what you alone can give.
47:16A kiss to build a dream of.
47:23Lulu...
47:24Nå...
47:26Jeg er nødt til at tale med Uwe.
47:28Jeg har fået brev fra flygtningadministrationen.
47:29Det ved vi godt.
47:30Ved Uwe det også?
47:31Ja.
47:33Og jeg kan godt tale med ham, Morten.
47:34Vi søger over og ned og henter ham.
47:41Du har stedt gehørt?
47:42Ja.
47:44Kan du have en ugenblik, Carl Einstein?
47:46Naturligt.
47:54Es tut mir so leid.
47:57Ich hatte so gehofft, dass...
47:59Ich weiß.
48:00Ich halte jetzt nicht aus, daran zu denken, dass du jetzt...
48:04hierbleiben musst.
48:05Muss ich auch nicht.
48:06Ich seh nach Deutschland zurück, Amanda.
48:08Was bedeutet das?
48:10Schicken Sie sich nach Hause?
48:11Ja.
48:13Und es ist deine Schuld.
48:14Meine Schuld?
48:15Wie denn das?
48:16All die guten Sachen, die du bei der Flüchtlingsverwaltung über mich geschrieben hast.
48:20Meine Zeitung Generalstab in Berlin.
48:22Das Attentat auf den Führer.
48:23Ich versteh nicht.
48:24Es waren zwei Herren vom Kriegsverbrechergericht in Nürnberg hier.
48:27Nürnberg?
48:28Sie wollten wissen, ob ich etwas über den Chef der Sicherheitspolizei Ernst Kaltenbrunn erzählen könnte.
48:33Der leugnet, jemals in Auschwitz gewesen zu sein.
48:36Ich weiß, dass er da war.
48:37Jetzt laden Sie mich als Zeugen ein.
48:39Aber...
48:40Das ist ja fantastisch.
48:42Aber wenn du erst da runterreist, darfst du nicht zurückkommen.
48:47Und ich darf nicht nach Deutschland einreisen.
48:51Ich habe ihnen gesagt, dass ich nur mitkommen werde, wenn meine Frau und meine Tochter nachfolgen dürfen.
49:01Deine Frau?
49:03Ja.
49:04Du meinst?
49:05Ich meine, wenn du es willst.
49:07Mit mir in Deutschland leben.
49:12Frieda und ich wollen mit dir leben.
49:14Ich habe ihm du beste.
49:17Dann da ist ein Jahr.
49:18Das ist egal gut wenn du bist.
49:18Dann ist ein Jahr gut wieder.
49:20Ich hab mich nicht gegenehm.
49:21those warenstäb aha Alright einfach.
49:21Ne von denen Respons Everybody Notes Killed.