- 1 year ago
I løbet af det seneste år har tre teenagedrenge mistet livet til smitsom meningitis. I dette program søger drengenes familier et svar på, om sundhedsvæsnet fejlede, da deres sønner mistede livet til sygdommen. Gennem deres fællesskab forsøger de at hjælpe hinanden videre og forhindre at det sker igen.
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Copyright | Danmarks Radio (DR)
Category
📺
TVTranscript
00:00og forsøger at finde svar.
00:03Kære Hans,
00:07det er første gang, jeg nogensinde skriver et rigtigt brev til dig.
00:11Vi har aldrig i dine 17 år været væk fra hinanden længe nok til at synes, det var passende.
00:17Og vi har altid snakket sammen om alle ting i livet, når vi har været sammen.
00:20På et år er tre teenage-drenge døde af den smitsomme bakterie Minigococ,
00:30der kan give blodforgiftning og Minigitis.
00:33Det er jo virkelig åndfærd, at en dreng, der har så stort et potentiale for alt i livet,
00:42bliver taget i så tidlig en alder.
00:45I det her program stiller forældrene sig frem og fortæller, hvad der skete i deres drenges sidste dag.
00:50Han fik ikke chancen, og den skulle han have haft.
00:55Han skulle have haft chancen.
01:01De rigtige får den viden, de skal have for, at det her ikke sker igen.
01:05Og med hjælp af eksperter undersøger vi, om sundhedssystemet formår at opdage og behandle den sygdom,
01:11der tog livet af deres tre sønner.
01:14Netop som de skulle til at blive voksne.
01:17Det er livstruende, og man dør af det.
01:18Så derfor er det helt afgørende, at behandlingen sker så tidlig som muligt.
01:23Ved at prøve at sætte fokus på det her, ved at prøve at tro på, at vi måske kan være med til, at det ikke sker igen,
01:33så føler jeg faktisk, at jeg har en god mor for ham, selvom han er død.
01:38Alt jeg kan gøre nu, er at forsøge at bygge et nyt jeg.
01:55Forsøg at reparere mit hjerte.
01:58Jeg bruger kærligheden til dig.
01:59Hansen har jo været lille, han har jo været svømmet nede der ved Furesøen, og han har lejet med både.
02:15Og det er som andre andre forældre, så elsker man jo at se sine børn være glade.
02:21Hvor mange bolde, vi har mistet.
02:27Ja, bolde, ja.
02:29Efterhånden som han så er blevet ældre, og bygger sig en vennegræs osv., så viser det sig, at det ikke kun er os og ham,
02:38men også vennerne.
02:39De har tit mødtes omkring Furesøen, om aftenen, skumringen, sommeraften osv.
02:46Og der har de så hængt ud, og sikkert drukket en øl, og sikkert også røget nogle cigaretter.
02:55Her er et sted, hvor vi kunne gå ned og minde Hans, hvor både vi og hans venner kunne få et samlingssted.
03:02Det synes jeg ville være meget smukt.
03:08Hvis der skal være nogen som helst færgnes i det her, så må det være at sige, at hvis han skal dø,
03:15så skal der komme noget ud af det.
03:19Så er det i hvert fald ikke færre, hvis om halvt år, måned, et år, er der en, der dør uden de samme betingelser,
03:28hvis det kan udgås.
03:30Så kan man lære noget af Hans og Stød, kan man finde ud af, hvad kunne vi have gjort bedre,
03:34hvad kunne vi have gjort anderledes.
03:35Nytters morgen 2017 ringer Hans Petersen til akuttelefonen 1813 i Region Hovedstaden.
04:01Dagen inden, hans far ringede til samme akutnummer, fordi sønnen har fået høj feber.
04:08Vi ringede op, var bange for, at det var noget alvorligt, og fundede ud af, at det var det ikke.
04:13Ved første opkald lød vurderingen fra akuttelefonens medarbejdere, at det nok var influenza,
04:19og at sønnen skulle have væske, panodiler og kærlig omsorg.
04:22Men Hans, der går i 2.G i gymnasiet, må aflyse sin planlagte nytårsfest med sushi for 15 venner.
04:30Så ved man godt, så har han det altså rigtig dårligt.
04:33Aflyser sin eget nytårsfest, ikke?
04:36Da det nye år er skudt ind, går forældrene i seng.
04:40Men i løbet af natten får Hans det værre.
04:43Han forsøger at tage et bad, men kan næsten ikke stå på sine ben på grund af smerter.
04:48Og sorte pletter har nu spredt sig på kroppen.
04:52Derfor ringer den 17-årige dreng selv til akuttelefonen kl. 5.14 nytårsmorgen.
05:04Ved at sige, at der er pletter på kroppen, rundt omkring på kroppen, sorte pletter endda og feber,
05:10så serverer han jo kardinalsymptomerne ved en blødforgiftning for saget af bakterien Minikokok.
05:15Minikokok-bakterien kan give blodforgiftning og metegitis, som er en betændelse i hjernehinderne.
05:25Bakterien er sjældent, men frygtet, fordi den på få timer kan udvikle sig til en livsfarlig infektion.
05:33Den smitter ved spredning af små vanddropper, der opstår ved hoste og nys.
05:37Minikokokkerne spreder sig, og det er livstruende, og man dør af det.
05:47Så derfor er det helt afgørende, at behandlingen sker så tidligere som muligt.
05:50Jo før man får bakterierne slået ihjel med ens biotika, jo bedre er prognosen.
05:55Men akuttelefonen vurderer ikke, at drengen skal i behandling.
06:02I stedet for at vide, at han skal tage billeder af de sorte pletter med sin mobiltelefon og sende dem til 1813.
06:07Med mistanke om minikokoksygdom, hvor tiden er så afgørende, der er det i mine øjne en udhandsigtsmæssig forlængende proces at vente med at skulle se billeder.
06:20Så det næste, der sker, det er, at vi bliver vækket ved halv seks-tiden af Hans' storbror,
06:29som er kommet hjem op på vej ind ad døren, kalder Hans på ham og siger, kan du ikke hente mig et glas cola og en banan?
06:42Storbror henter henne, og så siger han, du må lige hente, kan du ikke hente mor og far?
06:47Og det viser sig så, at han har ringet til 1813 selv.
06:53Akuttelefonen modtager billederne af de sorte pletter, som Hans selv har taget.
06:56Klokken 5.40, 26 minutter efter den 17-årige drengs første opkald, ringer medarbejderen tilbage.
07:20Så kigger han op på os og siger, at man kan køre, men det kan vi godt.
07:24Vi havde ikke følelsen af, at det var absolut kritisk at få ham ind på hospitalet så hurtigt som overhovedet muligt.
07:30Og det var også klart, at hvis det havde været det, altså det var minutter, der talte, så ville de sende der en ambulance.
07:37Familien venter i røret i over syv minutter, og får så besked på, at de selv skal køre de 20 km fra hjemmet i Farum til Nordsjællands Hospital i Hillerød,
07:46og at de skal finde en bestemt afdeling.
07:49Han skulle have haft en læbeværende ambulance. Det havde været det rigtige at gøre.
07:52Den her indgang til sygehuset, den er uhensigtsmæssig. Den er forsinkende.
07:58Vi når at køre en hel gang under Hillerødet, uden at se det her skilt her.
08:05Og da tænker jeg bare, okay, så køber vi til hovedengangen.
08:10Og han løber så ind til hovedengangen, og så skulle vi have føler også bruge en kørestol, fordi han kan overhovedet ikke gå på det tidspunkt.
08:16Han kan slet ikke stå på benene, slet ikke stå på fødderne og smerter.
08:19Klokken 06.37 bliver Hans Petersen registreret på hospitalet.
08:26På det her tidspunkt, der har han jo fået pletter over det hele nu.
08:29Der går yderligere en halv time, før drengen får antibiotika.
08:34Første dosis er noteret klokken 07.16.
08:38Det er nu to timer siden, han ringede til akuttelefonen.
08:41Ja, den allerbedste scenarioen ville være, at en læge kommer ud med ambulancen, konstaterer, her taler jeg om en minokoksygdom,
08:49trækker spøjten op og giver antibiotika.
08:51Det er måske 10-15 minutter efter, at opkaldet er fundet et sted.
08:56Nu går der to timer.
08:58I løbet af de næste timer får Hans det imidlertid værre og værre.
09:02Jeg kan bare sidde og se det her apparat, der viser blodtrykket.
09:06Du ved 65, 64, og det bare, det falder.
09:12Lægerne kæmper for drengens liv.
09:14Og hjertestop.
09:16Og det ved jeg ikke engang.
09:17Jeg ved det ikke.
09:18Jeg kan godt se, at jeg vil have det videre ud af øjnene, men jeg tror måske, at de har lagt dem i koma.
09:21Jeg ved det ikke.
09:22Så siger personalet til os, at I må hellere lige gå udenfor.
09:27Hans Petersen får hjertemassage, og lægerne får pulsen tilbage.
09:32Men han er stadig i koma.
09:34Om eftermiddagen får han flere hjertestop.
09:36Og så med sidste forsøg på at redde ham, bliver han sendt med ambulance til Rigshospitalet i København.
09:42Her samles familien i et lokale for pårørende.
09:45Og lidt efter kommer en læge ind i rummet.
09:49Og så siger jeg, at jeg skal fortælle jer.
10:00Jeg stopper pæm, ikke?
10:03Og Hans Michael er død.
10:06Hvad var det?
10:12Hans Michael Petersen dør af blodforgiftning med mine kukokker kl. 15.58 den 1. januar 2017.
10:25Knap 11 timer efter er han første gang ringet til akuttelefonen.
10:29Der er sket flere ting, siden du døde nytårsdag.
10:35Jeg har blandt andet fået to nye venner, hvor vi er indbyrdes forbundet af en forståelse for hinandens ledelser.
10:41Kort efter dødsfaldet får Ivar Petersen en sms fra en anden far, der er gemledet nøjagtigt det samme et år tidligere.
10:50Mathias var totalt lydesglad.
11:03Tager du lige så prøver du at sige noget?
11:04Okay.
11:04Et legebarn på den fede måde.
11:10Altså elsket at spille fodbold og elsket at drille og grine.
11:14Altså her har vi jo en ølskjuler, fordi vi synes det skal være et sted, hvor Mathias' venner har lyst til at slå sig ned en sommeraften og drikke en skål.
11:44Han var sådan foldet ud ved at folde sig ud som den unge mand, han var ved at blive.
11:51Han var på toppen af sit liv, da han døde.
11:53Det sagde han også få dage før, at jeg topper nu, mor.
11:59Det er meget hyggeligt at gå over og se, om der er forsvundet lidt øl eller om der ligger lidt skådder i askepæret.
12:05Så ved man, der har været nu.
12:06Ja, det er en hyggelig måde at vide, at der har været liv herinde.
12:14En januar dag i 2016 får 16-årig Mathias Bådsgaard Lund høj feber.
12:23Hans mor vågner midt om natten, fordi hun hører ham kaste op.
12:26Og der ligger han så der og kigger på sine hænder og siger, mor prøv at se her, der er nogle røde pletter.
12:35Så går jeg så tilbage og begynder at kigge på min computer og googler selvfølgelig, hvad kan de der pletter, det har jeg ikke set før.
12:43Det går ret hurtigt op for mig, at det kan faktisk godt være et tegnet hominigitis.
12:46Pletterne får hende til at ringe til alarmcentralen 112 kl. 1.54 om natten.
12:53Jeg kan mærke, at jeg ryster, og jeg er blevet rigtig bange.
12:57Hun fortæller, at hun tror, at hendes søn har meningitis.
13:00Og straks bliver der sendt en ambulance og en lægebil afsted til hjemme i Skosborg, nord for København.
13:06De kommer alle tre. De to fra ambulancen og ham, der kommer fra lægebilen, kommer alle sammen ind i soveværelset.
13:14I ambulancejournalen står der, at pletterne på Mathias' krop ikke forsvinder, når man trykker på den.
13:21Der er nogle ting, jeg ikke forstår. Der er et udslæt, der ikke svinder for tryk.
13:26Og det synes jeg, at jeg bør give mistanke om, om det kan være med en ikukopsygdom.
13:31Og det skal også give anledning til, at man opstarter antibiotisk behandling med det samme.
13:36Men det sker ikke.
13:38Og kl. 2.26 konkluderer ambulancelægen, at der ikke er grund til at mistænke meningitis med akut behandlingsbehov.
13:45Jeg lagde mine skæbne i deres hænder og havde tillid til, at de vidste, hvad de talte om.
13:55Jeg var bange for det med meningitis. Jeg havde fundet det på Google.
13:59Jeg synes, jeg havde et eller andet sted foræret min diagnose på et sølvfad.
14:03At det så ikke var meningitis, det var jeg jo bare enormt blættet over.
14:09Men flere timer senere skal det vise sig, at lægen har taget fejl.
14:13Og at morens første indskydelse er korrekt.
14:19Familienne giver os adgang til at se alle alarmopkald, journalnotater og hospitalsdokumenter fra de to drenges sager.
14:26Det gør de, så vi kan undersøge forløbene med nogen af landets førende eksperter i minekukokker.
14:33Det er nogle rigtig farlige bakterier.
14:37Altså netop fordi du kan blive dødsyg og dø inden for 24 timer.
14:42Det er minutterne, der tæller i starten, og det er med at handle korrekt og hurtigt.
14:46Vi beder dem om at gennemgå drengenes journaler for at finde ud af, om der er fejl, der går igen i de to forløb.
14:54Vestrække, det er jo i og for sig, at der går for lang tid, inden man mistænker meningokokkssygdom.
15:15Og der går for lang tid, inden man får patienten sat i antibiotisk behandling.
15:21Plætterne, de sorte plætter, som mylder frem på kroppen samtidig med feber, det bør gøre, at man mistænker en meningokokk-blødforgiftning.
15:32I begge sager viser det sig, at sundhedspersonalet ikke reagerer på symptomer, da ifølge eksperterne burde få dem til at give antibiotika med det samme.
15:42Her er en masse forsinkende led, som jo er sundhedsvæsenens ansvar.
15:47Eller at snart er det en behandling for meget end inden for lidt.
15:49Der sker ikke noget med at få penicillin. Det dør man ikke af. Men man dør, hvis man ikke får det.
15:54Når vi snakker med de her forældre, så sidder de tilbage med en følelse af, at de kunne måske have haft deres sønner i dag, hvis der var blevet grebet ind.
16:03Og der må man sige, at det kunne de muligvis.
16:09Og det er jo også det, der er så trist.
16:11Det er to måneder siden, du døde, og jeg føler, at jeg balancerer på kanten af en afgrund.
16:23Udover sorgen og smerten, er savnet begyndt at påvirke mig.
16:27Jeg har et fysisk behov for at holde om dig.
16:31For at gå til en af dine fodboldkampe og se dig spille.
16:33Og man havde jo selv spillet, fra han var fire år gammel.
16:45Så fodbold har været kanonstort.
16:47Og det er stort i vores familie.
16:48Også som fans.
16:50Ivar Pedersen er i overvist taget med sin søn i parken for at se FCKs hjemmekampe.
17:02Hasteklædet her, det er det hasteklæde, jeg altid tager på sammen med min trøjde i hjemmekampe.
17:08Og det her hasteklæde, det var Hanses meget speciel farve.
17:11Og nu har jeg dem begge to på.
17:15Hanses er mit forhold.
17:17Det var sin træder omkring fodbold.
17:18Når jeg står derinde, det er det der, hvor jeg føler, at hans nærvære er mest.
17:22Tak skal du have dig.
17:24God kamp.
17:46Vi kunne snakke om alle mulige ting.
17:48Han følte frihed til, at vi ikke kan diskutere alle mulige ting.
17:52Og hvis han så havde problemer med sin venkreds og sådan noget, det snakkede vi også om.
17:56Så det var rigtig dejligt, at den måde blev en del af livet.
18:00Og hans liv.
18:00Vi ses nu.
18:16Tak for i dag.
18:17Det gør vi.
18:25Det gør vi.
18:26For mange år siden, at du og jeg tog i parken sammen, så tog vi toget fra Farum til Rygparken.
18:34Og vi havde nogle fantastiske samtaler på gåturene til og fra stationerne.
18:41Den hue, jeg har på nu, det er også hans hue.
18:45Jeg har arkiveret min egen hue.
18:46Det er godt, at den ikke ser godt ud på mig.
18:50Og det er godt, at den ikke passer og whatever.
18:52Men det er hans hue.
18:53Stør hans navn i den.
18:56Og
18:56det er jo en hien.
19:00En hien efter den her statne.
19:02Altså
19:05Du går rundt hver eneste dag, og det eneste, du egentlig vil have
19:10Det eneste, du vil have, det er ham.
19:14Og du ved jo godt på et plan.
19:16Det får du jo ikke.
19:17Du får ham aldrig.
19:21Jeg tog hjem
19:22Og for første gang i unmindelige tider, sad jeg alene i toget.
19:26Jeg følte dit nærvær stærkere end nogensinde, siden den forbandede nytårsdag.
19:33Og det er da bedre end ingenting.
19:36Det er da bedre end ikke at føle dit nærvær.
19:39Men det er jo bare slet slet ikke nok.
19:51Mathias' forældre har haft 14 måneder til at forsøge at lære at leve med
19:55tabet af deres søn.
19:58Ja, det bliver nemmere.
19:59Ja.
20:00That's what counts.
20:01Det er, at det går den vej.
20:04Heldigvis.
20:05Lang tid efter, jeg kunne simpelthen ikke lave mad.
20:07Fordi der samledes vi.
20:09Og hyggede og var sammen.
20:11Jeg kunne simpelthen, den der madlavning uden ham, ikke?
20:16Det kunne jeg slet ikke finde ud af.
20:18De forsøger at finde en mening i det, der er sket.
20:21Jeg prøver at
20:22tro på, at
20:24vi måske kan være med til, at det ikke sker igen.
20:28Så føler jeg faktisk, at
20:30at jeg har en god mor for ham, selvom han er død.
20:35Da hans mor ringer 112 en januar nat sidste år,
20:38afviser ambulancelægen
20:40diagnosen Minigidis.
20:42Alligevel tager ambulancen deres 16-årige dreng
20:44med til tjek
20:45på Herlev Hospital.
20:47Så går der lidt tid, og så kommer der en læge.
20:49Vi kommer ind på en stue, og bliver
20:51Mathias bliver undersøgt for at tage blodprøver.
20:54Der bliver kigget på de der pletter og
20:55forskellige ting.
20:58Også denne læge afviser, at der taler om den farlige
21:00meningokok-infektion.
21:02I stedet mener lægen, der taler om en ufarlig
21:04hudinfektion.
21:06Derfor får Mathias Båsgaard Lund
21:08stadig ingen antibiotika.
21:11Og klokken 3.30
21:12bliver drengen sendt hjem igen.
21:13Det er jo helt, helt forkert vurdering af den dreng.
21:19Så sagen er, at han har været inde på sygehus,
21:22og man sender en dreng
21:23med svær meningokok-sygdom hjem.
21:27Og det er forfærdeligt.
21:30Altså systemet svigter jo her, ikke?
21:31Altså, det må man sige.
21:34Ja.
21:36En time senere, klokken 34 om morgenen,
21:40kommer der svar på blodprøverne.
21:42Så ringer hospitalet til mig, lægen der,
21:46og siger, at nu har vi fået svar på blodprøverne,
21:49og der er nogle forhøjet bakterietal,
21:51så vi synes, I skal komme herud igen.
21:53Sandsynligheden for, at det kan dreje sig om
21:55en meningokok-infektion, den er ret høj.
21:57Og den eneste rigtige måde,
21:58og der er kun én rigtige måde at transportere sådan en patient på,
22:01det er med en læbe med en ambulance,
22:02fordi det går hurtigt.
22:05Man kommer hurtigt under behandling.
22:06Så det at lade moren køre ind med barnet,
22:10det er klart under faglig standard.
22:13På vej ud til bilen står han og kaster en del op,
22:16og jeg siger, Mathias, vi skal altså afsted nu.
22:19For anden gang på den nat,
22:21tager familien til Herlev Hospital.
22:24Her tilkaldes en mere erfaren læge,
22:26da klokken 5.20 afviser,
22:28at der er tale om meningitis.
22:30Ligesom to ambulancefolk og to andre læger,
22:33altså tidligere har gjort det.
22:34Det kan være, at der er en, der tager fejl,
22:37men der må ikke være fem, der tager fejl.
22:39Og slet ikke noget, der for mig er så oplagt.
22:44Jeg kan faktisk ikke huske,
22:46at jeg har set noget, der var værre.
22:52Lægerne mistænker stadig ikke meningitis,
22:55og Mathias får derfor stadig ingen antibiotika.
22:58Der er mange ting, der ikke sker.
23:00Altså det er også derfor, jeg på et tidspunkt siger,
23:02så giv dig over nu noget medicin,
23:04og giv noget penicillin.
23:05Han skal sige sit navn, og der snøvler han.
23:08Altså der begynder han at snøvle,
23:09og kan ikke sige sit navn klart.
23:10Så der er han jo selvfølgelig stærkt påvirket allerede.
23:14Mathias Bådsgaard Lund begynder at miste bevidstheden.
23:18Nu vurderer lægerne,
23:19at den 16-årige dreng har meningitis.
23:22Først klokken 06.35,
23:24knap fem timer efter morrens første opkald til alarmcentralen,
23:28så får han antibiotika.
23:32Så det er jo svært ikke at tænke gad vide,
23:34om Mathias kunne sidde her ved siden af.
23:37Fra han er set første gang,
23:39til han får antibiotika, hvor det går stadig mellem 4-5 timer,
23:42det kunne have ændret det her forløb.
23:44Så han kunne have været her i dag?
23:46Ja.
23:46Om morgenen bliver den 16-årige dreng lagt i kunstigt koma.
23:53Han bliver overflyttet til Rigshospitalet
23:55i sidste forsøg på at redde ham.
23:58Vi kommer op på en intensivafdeling,
24:02hvor lægerne tager os til side og siger,
24:06at det her er alvorligt,
24:09og det kan have et dødeligt udfald.
24:11På Rigshospitalet erklærer lægerne ham hjernedød.
24:16sidst på dagen siger jeg så,
24:19at nu er det tid til, at han skal have fred.
24:24Og på det tidspunkt bliver vi så lægerne om,
24:31at slukke for apparaterne.
24:35Og vi sætter os på hver side af sengen.
24:40Vi lægger hånden på en tjern.
24:46Og jeg synger en god natsang for ham,
24:49som jeg altid har sunget for ham.
24:53Og så lige så stille kan vi mærke,
24:56at livet render ud af ham.
24:59Den 4. januar 2016 kl. 17.44
25:10dør Mathias Båsgaard Lund af meningitis.
25:13Samme diagnose, som hans mor selv stillede,
25:16da hun 16 timer tidligere ringede for at få hjælp.
25:19Det er jo et marerigt, at man som mor
25:25står med sit barns liv i hænderne
25:29og faktisk formår at finde ud af, hvad han fejler.
25:33Og at jeg så, at vi så time efter time på et hospital
25:42bliver afvist.
25:44Altså det, jeg forstår ikke, hvordan det kan ske.
25:59Vi har sat os for at undersøge, hvor ofte der sker fejl,
26:03når personer kontakter sundhedsvæsenet
26:05med symptomer på den farlige meningokok-infektion.
26:10En bakterie, der sidste år var skyld
26:12i 37 tilfælde af blodforgiftning og meningitis herhjemme.
26:20Det viser sig, at der i overvis har været
26:22alvorlige problemer med at diagnostisere
26:24og behandle patienter, der bliver ramt
26:26af den livsfarlige bakterie.
26:28Problemer, der gang på gang er beskrevet
26:37i sundhedsmyndighedernes
26:39egne undersøgelser.
26:422007
26:43anerkender man, at der er problemer.
26:452011 anerkender man, at der er problemer.
26:47Og i 2014 anerkender man, at der er problemer
26:50med meningitiske behandling.
26:51Din reaktion på det?
26:53Ja, men altså
26:55man må sige, at budskabet er jo
26:57åbenbart ikke noget ud til de rigtige
26:59eller til dem, der skal vide det.
27:01Man skal selvfølgelig sørge for, at dem,
27:03der står og tager imod de her
27:04patienter og visiterer, at de
27:07er informeret om de her faresignaler.
27:10Læger kan selvfølgelig også tage fejl.
27:12Vi kan alle sammen tage fejl.
27:13Men vi skal skrue vores sundhedsvæsen
27:15sammen på en måde,
27:17hvor det er organiseret, så vi tager så få fejl
27:20som muligt.
27:21Det synes jeg, det kan vi blive bedre til.
27:27siger du.
27:29Jeg er nemlig lige nu involveret i en masse
27:32handlinger, som jeg håber fører til løsninger
27:34og resultater.
27:38Det er to og en halv måned siden Hans Petersen døde,
27:41og hans forældre er nu på vej til møde med
27:43cheferne for akuttelefonen 1813
27:45i Region Hovedstaden.
27:47Jeg har et håb om, at vi kan
27:49forbedre det her system sammen.
27:53Det er vores system.
27:54Det er vores alle sammen sundhedssystem.
27:55Her skal de for første gang
27:57tale med de chefer, der har ansvaret for,
28:00at der ikke bliver sendt en ambulance
28:01nytårsnat.
28:03Vi kan ikke gøre noget ved, at Hans er død,
28:04men vi håber, at vi kan gøre noget ved det næste.
28:08Akuttelefonen vil ikke have os med til mødet,
28:10så vi venter udenfor.
28:14Fire uger efter, at Hans mister livet,
28:16bliver en tredje tinis streng i hovedstadsområdet,
28:19ramt af den farlige meningokokk-bakterie.
28:25Det, der kendetegner Christoffer,
28:38det var hans empati.
28:39Han var meget hurtig til at mærke,
28:41om folk havde det skidt.
28:43Jeg har altid sagt,
28:44at hvis han levede i 70'erne,
28:46så var der ingen tvivl om,
28:47at så var Christoffer typen,
28:48der ville gå rundt med barefød
28:49og en guitar på ryggen
28:51og prædike Pislav von Harman.
28:55Dagen før sin 18-års fødselsdag,
28:57den 29. januar 2017,
28:59bliver Christoffer Lichtjensen indlagt på Hvidovre Hospital,
29:03fordi han har høj feber,
29:04ondt i hovedet og kaster op.
29:06Han ligger bare med lukkede øjne
29:08og kan ikke noget.
29:09Han ligger skiftigvis af bander
29:11og skiftigvis græder,
29:13fordi han er meget plade.
29:16Drengen får taget blodprøver
29:17og får stærke smertestillende piller,
29:19blandt andet et morfin-lignende præparat.
29:22Efter et par timer,
29:23kommer der svar på prøverne.
29:25Vi kunne sådan set bare tage hjem,
29:26fordi det skulle bare have lov til at rase ud.
29:29Der var ikke nogen bakterie at se i blodet,
29:32så det var faktisk bare,
29:35det var virus,
29:37det var formentlig en influenza.
29:40Jeg spurgte ham,
29:41er du okay med at tage hjem?
29:44Hvor han så sagde,
29:45at hvis han fik det,
29:47på samme måde igen,
29:48når han kom hjem,
29:49så ville han altså helst blive.
29:52Kl. 01.42 om natten
29:54bliver familien sendt hjem fra Hvidovre Hospital.
29:59Men næste morgen
29:59tager feberen og smerterne til igen.
30:02Kl. 07.47
30:04ringer hans far igen til akuttelefonen,
30:06der sender drengen videre
30:07til sin egen læge om formiddagen.
30:10På lægeklinikken udvikler tingene sig hurtigt.
30:13På et tidspunkt kommer sygeplejersken
30:14for at tage en blødprøve med et prikkefingre,
30:17der kommer enkelt noget blød over hovedet,
30:19og han er koldt,
30:21allerede der har han helt koldt på arm og benen.
30:25Familiens egen læge tilkalder en ambulance,
30:27og kl. 10.57 bliver Christoffer igen
30:30indlagt på Hvidovre Hospital.
30:33Der kommer flere læger.
30:34Det ser alle sammen mere og mere bekymret ud.
30:38Og så på et tidspunkt,
30:39så er der sådan en kvindelig læge,
30:41som peger på hans hånd og siger,
30:43at den der plet,
30:44den var der altså ikke lige før.
30:47Og så begynder det at gå stærkt.
30:51Lægerne vurderer nu,
30:52at drengen har blodforgiftning
30:53med minikokokker.
30:55Hans tilstand er allerede så forværret,
30:58at de er nødt til at lægge ham i respirator.
31:01Kort efter bliver han ramt af et hjertestop.
31:04Så vi nåede jo så at se
31:06tre hjertestop på det tidspunkt.
31:10Og efter det tredje hjertestop,
31:12spørger teamlederen,
31:14er der noget?
31:15Mangler vi at prøve noget?
31:17Er der nogen, der har forslag til
31:18noget som helst, vi kan gøre?
31:21Det var der ikke.
31:22Og så sagde de jo så,
31:26at vi stopper her.
31:27Og så mangler det.
31:34Christoffer Ligt Jensen dør kl. 16.45
31:39på sin 18-års fødselsdag
31:40den 30. januar 2017.
31:4415 timer efter,
31:45er han første gang
31:46blevet sendt hjem fra hospitalet.
31:48dufter her.
31:53Det er en af de ting,
31:56som bliver bare hængende der.
31:59Så kan jeg
32:00snuse til ham og fornemme ham
32:03og sådan nogle ting.
32:05Ja.
32:09Jeg kan ikke lade mig at tænke på,
32:10at ved det, han nu blev sendt hjem,
32:13hvis det skal stoppe for egentlig
32:15den sidste chance,
32:17han havde for at overleve.
32:23Hans Petersens forældre
32:24er netop kommet ud
32:25for et to timer langt møde
32:27med de ansvarlige chefer
32:28for at kutte telefonen.
32:31Hej så.
32:33Jeg synes, det var bedre,
32:34end jeg havde frygtet i hvert fald.
32:36Jeg synes, vi fik mange gode svar.
32:37De har klaget til patientombuddet
32:40over behandlingen af deres søn
32:41nytårsnat 2017,
32:43og sagen er langt fra afsluttet.
32:46Men alligevel har mødet
32:47med de ansvarlige chefer
32:49givet forældrene
32:50nogle af de svar, de har søgt
32:51siden deres drengs død.
32:53Der var nogle klare problemer,
32:55der var nogle klare fejl,
32:57som vi syntes, vi kunne påvise.
32:58Så på den måde
32:59havde jeg bare indtryk af,
33:01at der var en oprigtig vilje til
33:03at vi ville ændre systemet
33:04og til at gøre det bedre.
33:07hermiddel i aften,
33:27der kommer de to andre fædre
33:31på besøg.
33:34Så vi er de tre fædre
33:36til de tre teenage-drenge,
33:39der er døde af meningokop.
33:42Vi har talt sammen,
33:43vi har skrevet sammen,
33:45og vi synes, vi skulle mødes.
33:49Tingene skal velske klappe
33:50og være ordentlige
33:51og smage godt og sådan noget.
33:52På den anden side,
33:53så er jeg også den situation,
33:54hvor jeg tænker,
33:54hvis det hele viser at være
33:55en total fjasko,
33:57så ved jeg lige præcis,
33:58at vi bare sidder der
33:59okay, fint også.
34:01Det er så heller ikke det værste.
34:04Vi kan sætte os alt for godt ind i,
34:06hvordan hinanden har det.
34:09Så det føler jeg er en hjælp.
34:14Nu er Niels så et år længere hen,
34:17end vi er,
34:18fordi han næsten over et år siden,
34:20at Mathias døde.
34:21Hvis de har det,
34:27som jeg havde det,
34:28så tror jeg egentlig,
34:29jeg kan give dem noget,
34:30som er god værdi for mig.
34:33Som den første af de tre fædre
34:35mistede Niels Bøjer Lund
34:37sin søn Mathias
34:38i januar 2016.
34:41Man kan ikke forlange selv,
34:42at de nærmeste
34:43egentlig kan relatere sig til
34:47det at miste et barn.
34:48det er så få af os,
34:52der oplever det.
34:53Det kan man ikke forvente.
34:55Så derfor gælder det om,
34:56at trække på dem,
34:56der har den erfaring.
35:00Rej til venstre,
35:01og derefter er rejsemålet højre.
35:13Kurv!
35:15Ser du gå?
35:16Kurv, sagde jeg.
35:17Hej.
35:18Hej.
35:18Godt at se dig.
35:19Godt at se dig.
35:20Kom inden for.
35:21Tak skal du have.
35:22Tak skal du have.
35:25Kurv!
35:25Ja.
35:26Ja.
35:28Hvis du kommer og siger hej,
35:29så slipper jeg for at høre mere på det.
35:30Ja.
35:32Hej med dig.
35:33Hej, så kom her.
35:34Kom her.
35:35Kom her.
35:36Den skal jo så hen til farven.
35:38Så kom der her.
35:39Så.
35:40Så er det i orden.
35:41Så kan du godt gå til Kurv igen.
35:42Ja.
35:44Og du er allerede i gang.
35:45det sagde du også, du ville være.
35:46Ja, ja.
35:47Fordi jeg er så langsomt,
35:48så vi så ikke går i gang i gode tiden.
35:49Ja.
35:51Helt op.
35:51Sådan.
35:52Tak.
35:53Haha.
35:55Hej.
35:56Hej.
35:58Hej, Dion.
35:59Hej, hej.
36:00Hej.
36:01Okay, Susie.
36:02Kurv.
36:04Hej.
36:05Hej, går.
36:05Kurv.
36:05Hej.
36:06Det kan jeg sikkert se dig.
36:07Hej lige imod.
36:08Ja.
36:08Hej.
36:12Dagen efter, efter Karsoffer, der gik jeg faktisk og tænkte på, at der var nogen i Birkerød, som oplevede nøjagtigt det samme.
36:19Ja.
36:19Og så skrev Ivar til mig, så det var faktisk ret pudsigt.
36:24Det er jo egentlig vildt, at vi ikke har mylde i den anden.
36:30Men alligevel så er der allerede en historie.
36:32Ja, der er allerede et eller andet derinde.
36:35Ja.
36:35Helt sikkert.
36:37Bara fordi man forstår.
36:38Ja.
36:38Ja.
36:40Du taler med andre, og bedste mening osv., men du kan ikke forstå det.
36:44Nej.
36:45Nemlig.
36:46Det er det.
36:47Det er jo et scenarie, som heldigvis ikke særlig mange skal gennemleve.
36:50Ja.
36:51Og derfor så ikke ret mange, der ved, hvad det egentlig i virkeligheden drejer sig om.
37:00Nej, men det der.
37:01Ja.
37:02Vi har brød, og vi har olivenolie.
37:08Parmesan.
37:09Jeg tror, vi er der.
37:16Årh, hvor dejligt.
37:18Skål.
37:19Skål.
37:19Velkommen til.
37:20Tak.
37:20Tak.
37:32Tak.
37:33Tak.
37:34Ivar, det er jo skidegodt.
37:35Det er superhængeligt.
37:38Nej.
37:40Masser af mand.
37:40Ja, det er godt.
37:41Ja, ja.
37:42Der er lidt til frokost i morgen også.
37:43Ja, ja.
37:44Ja, ja.
37:44Ja.
37:44Ja.
37:45Ja.
37:45Ja.
37:46Ja.
37:46Ja.
37:46Ja.
37:46Ja.
37:46Ja.
37:46Ja.
37:46Ja.
37:47Ja.
37:47Ja.
37:47Ja.
37:47Ja.
37:48Ja.
37:48Ja.
37:49Ja.
37:49Ja.
37:49Ja.
37:50Ja.
37:50Ja.
37:51Ja.
37:51Ja.
37:51Ja.
37:52Ja.
37:52Ja.
37:52Ja.
37:53Ja.
37:53Ja.
37:54Ja.
37:54Ja.
37:55Ja.
37:55Ja.
37:56Ja.
38:02Vi fik snakket om alle mulige ting.
38:06Hej.
38:07Hej.
38:07Hej.
38:08De problemer, som der opstår i dit dagligdag og med arbejde og med venner og familie og sådan noget.
38:16Men det var den der frihed til at kunne sige og spørge om og snakke om lige præcis, hvad du havde lyst til.
38:23Det var rigtig godt.
38:24De tre teenage-dreng døde alle, mens de var i behandling hos Region Hovedstaden.
38:37Akuttelefonen har erkendt, at det var en fejl, at de ikke sendte en ambulance, da Hans Petersen ringede med klare symptomer på minikokok-infektion.
38:45I Mathias Bådsgaard Lunds sag har Styrelsen for Patientsikkerhed kritiseret, at hospitalspersonale undlod at give den 16-årige dreng antibiotika, selvom også han havde klare symptomer.
39:00Ambulancepersonales behandling har ikke fået kritik, men Styrelsen har nu genoptaget sagen, fordi den ved en fejl er blevet vurderet af en børnelæge uden kendskab til området.
39:09Christoffer Ligt Jensen sag er endnu ikke afgjort. Hans forældre har klaget over behandlingen, men Hvidovre Hospital mener ikke, at der er skikfejl.
39:20Det er jo vigtigt, at de læger og det sundhedspersonale, der vurderer akutte patienter, at de kender det her, og fagligt er dygtige nok.
39:33Vi har et kæmpestort ansvar inden for sundhedsvæsenet, at vi håndterer disse meget hurtigt forløbende sygdomme på den helt rigtige måde.
39:42For gør vi ikke det, så går det galt.
39:45Vi vil gerne have spurgt Region Hovedstaden, hvordan de ser på de tre forløb, og hvad de mener, man kan gøre for at undgå lignende sager i fremtiden.
39:53Vi vil også gerne høre deres vurdering af, hvorfor der stadig sker fejl, når myndighederne i overvis har advaret om, at sundhedspersonalet i Danmark ikke er gode nok til at diagnostisere og behandle de farlige menikokok-infektioner.
40:10Men vi kan ikke få svar på vores spørgsmål, for Region Hovedstaden har ikke ønsket at stille op til interview.
40:16Du har altid elsket højtider og fødselsdage.
40:25Når du var helt lille, så elskede jeg at se dit forventningsfulde ansigt, når du åbnede dine gaver.
40:43Bare test nu, Lille.
40:45Hvor er det smukt her, hva'?
40:50Ja, det synes vi også. Det synes vi er rigtig dejligt.
40:53Det er jo hans fødselsdag.
40:58Han er blevet ærgeret.
41:00Hvor er det smukt her, hva'?
41:02Ja, det synes vi også. Det synes vi er rigtig dejligt.
41:04Ej.
41:06Det er jo hans fødselsdag.
41:08Han er blevet 18 år i dag.
41:15Velkommen til.
41:17Det bliver dejligt at se hans venner og vores venner igen.
41:21Sidst vi så dem samlede i en flot, det var jo tilbisættelse.
41:24God dag.
41:26Nej.
41:27Nu er det så gået næsten tre måneder.
41:29Selvfølgelig så sover vi jo stadigvæk, men forhåbentligt så kan man også nu have lidt mere frihed til at tænke på alle de gode stunder, vi er her sammen og snakke lidt om det.
41:38Men du kan se benene der, det synes jeg er så fantastisk, den lille detalje, at benene er lavet som hår.
41:45Som hår, ikke?
41:47Ja, den er det der.
41:49Samtidig har vi jo fået lavet den her bænk nede ved Furesøen, hvor han har tilbragt mange timer, mange stunder.
41:57Og så det er så også indvielsen af den bænk.
42:01Jeg vil gerne sige velkommen til.
42:04Det er rigtig dejligt at se så mange af Hanses venner og vores venner over de sidste næsten tre måneder, der har I været der for os.
42:18Det har virkelig været så vigtigt, og det har betydet så meget for os.
42:22Og derfor er vi selvfølgelig også enormt glade for, at I kommer her nu og er med til at indvige minnebænken, Hanses minnebænk.
42:31Og Hans var en hyppig gæst i det her område her.
42:35Og derfor synes vi, det var meget passende, at det var her, at den her bænk skulle stå.
42:39Så vi også, uanset hvor vi så er i livet, kan komme herned og nyde bænken, nyde omgivelserne, nyde naturen.
42:47Og samtidig måske også være lidt et selskab med Hans.
42:51Og af alle dage på hans fødselsdag vil han bestemt ønske, at vi får en rigtig god og hyggelig eftermiddag i en anden selskab.
43:01Og så vil jeg ellers opfordre jer til at snakke lidt sammen.
43:07I må meget gerne grine. I må meget gerne tale højt.
43:11Ikke fordi vi er færdige med at sørge, for det bliver vi aldrig.
43:16Men livet skal også fortsætte for os andre.
43:18Og det skal også være et godt liv.
43:20Og Hans ville helt sikkert ønske, at vi fik et godt liv.
43:26Sofie Hestorp Andersen er formand for Region Hovedstaden, politisk ansvarlig for det sundhedsvæsen, der håndterede de tre drenges sygdom.
43:54TV-Avisen spørger om hun er tilfreds med den måde sundhedsvæsen.